Styregruppe:
Thomas Pedersen, AAU
Carsten Stig, COWI
Lotte Holck Bauditz, By- og Boligministeriet
Tøger Nis Thomsen, Københavns Kommune
Erik Boye, Kolding Kommune
Ib Hansen, Kolding Kommune
Erik Scheldon/Søren Østergaard, TIJesper Saxgren, Tegnestuen Mejeriet
Margit Vestbjerg, Kolding Kommune
Steffen Juul, Lauge Juul´s tegnestue
Planlægning skal der til. Jo bedre og mere gennemtænkt planlægning, jo større er chancerne for at undgå fejltagelser. Denne sætning har været ledetråden for arbejdet med at udvide Søndervangskolen i Kolding. Et projekt der har som ambition at bygge en økologisk bygning. Ikke bare "skolen for livet" men også for de evige kredsløb. Skolebygningen skal efter endt brug kunne komposteres – indgå i klodens kredsløb. Hvilket i praksis vil sige: Belaste miljøet minimalt i alle faser.
Byggesag
Det er således en konkret byggesag, som Aase Gilling som projektleder sammen med en række rådgivere, har givet sig i kast med. En byggesag på økologisk grundlag.
Med stor stædighed har man i projektet holdt fast i at lægge stor vægt på analyser, forundersøgelser og beskrivelser tidligt i processen. En gennemtænkt planlægning kan hindre fejltagelser.
Intet projekt er frit svævende i luften, ej heller udvidelsen af Søndervangskolen. Rent faktisk skulle udvidelsen foregå midt i en skolegård, på et areal der ret beset var for lille til den 860 m2 store udvidelse, der var tale om. Tilmed skråner grunden på to sider ud mod naboer.
Andre konkrete betingelser er flugtveje i forbindelse med eventuel brand og støjdæmpning. Dette er udefrakommende ufravigelige krav. Dertil kommer den "selvskabte plage", at man insisterer på at bygge en økologisk skolebygning med et godt indeklima. Dette betyder konsekvente valg af materialer, der har veldokumenterede miljødata, samt naturlig ventilation. Dette sidste stiller store krav til bygningens form.
Økologi
Lang levetid og få omkostninger til drift og vedligeholdelse har haft højeste prioritet ved udvælgelse af materialer. I anden række kom materialets miljødata.
Projektet giver ikke mulighed for totalvurderinger og gennemført økologi. De største materialegrupper er udvalgt til nærmere analyse. Det blev opgivet at finde alternativer til mineraluld, fordi der blev givet afslag på ekstra bevilling til dette formål.
Som en væsentlig økologisk faktor har brugerne været inddraget. Brugernes anvendelse af bygningen er afgørende for bygningens samlede miljøbelastning.
Miljømærker
De fleste miljødata er rettet mod private forbrugere. Det gælder fx de råd som Astma-Allergiforbundet giver.
-
Indeklimamærkningen har ingen miljødokumentation og ingen beskrivelse af forhold omkring rengøring og vedligehold.
-
Svanemærket dækker kun en række almindelige produkter (ikke fx lyd og brandforhold ved døre anvendt i en børneinstitution).
-
Alternative materialer er ofte ikke veldokumentere, da erfaringsgrundlaget er spinkelt.
Tegl
Da naturlig ventilation er et kernepunkt i projektet, skal der nødvendigvis benyttes mange sten til at regulere fugt og temperatur. Valget af stentype er et skoleeksempel på arbejdet med at finde materialer til dette økologiske projekt.
Lerjordsblokke blev forkastet ud fra følgende kriterier: Lerjordsblokke er ikke omfattet af gældende normer og standarder. Bygningen ville blive nogle m2 mindre. Dette var et reelt problem, da der i forvejen var for lidt plads. Børns leg betyder slid. Slid betyder støv. Lerjordsstenene er ikke så robuste som mursten. Det udslagsgivende var imidlertid, at der ikke foreligger støjmålinger for lerjordsblokke.
I stedet blev valgt teglsten. Men også her var der en lang række valg at træffe. Umiddelbart kræver det selvsagt mindre energi at fremstille ubrændte sten. Det optimale valg vil derfor være ubrændte sten fra teglværk med lavt energiforbrug. Imidlertid gælder normer og standarder ikke for ubrændte sten. Da det tilmed viste sig umuligt af arbejdsmiljømæssige grunde at fremskaffe ubrændte tegl blev resultatet: Røde tegl. Der bruges 13% mindre energi til fremstilling af røde tegl end gule tegl. Røde tegl produceret på værk med lavt naturgasforbrug belaster miljøet mindre end ubrændte sten fra et tilfældigt værk.
Tidsplan
Byggeriet er startet i marts 2001 og forventes færdigt i oktober 2001. Den måske vigtigste erfaring med planlægningen af denne skolebygning har været at hvis en bygning formes efter, om materialerne har svanemærke eller andre miljødata, er det materialerne, der definerer det endelige byggeris egenskaber og funktioner. Formes byggeriet ved at definere funktion og ønsker til det færdige byggeri, vælges materialerne ud fra, om de kan opfylde kravene der stilles.
Endelig har der været tale om en fælles økologisk skoling af de medarbejdere og rådgivere, der har været en del af den proces, det har været at planlægge Søndervangskolen.
Fakta
Projektet er at bygge en komposterbar skolebygning med naturlig ventilation.
I videst muligt omfang skal anvendes økologiske principper og brugerne inddrages som aktører i hele projektforløbet.
Første spadestik er taget i midten af marts 2001. Skolebygningen forventes klar til brug oktober 2001.
|
