Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet
Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet”God arkitektur er altid bæredygtig” - et mantra med modifikationer set i bagklogskabens klare lys.
Et essay om arkitektonisk kvalitet
af Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. Dansk Center for Byøkologi:
Arkitektonisk kvalitet inkluderer: funktionel, teknisk, æstetisk og miljømæssig kvalitet, skabt ud fra det aktuelle sted og indenfor de mulige økonomiske rammer. Hvis en af disse kvaliteter ikke er til stede er der ikke tale om arkitektur eller arkitektonisk kvalitet. I så fald er der blot tale om et mangelfuldt bygværk! Dem er der mange af, alt for mange af !
Udgangspunktet for ethvert bygværk er altid følgende 3 hensyn: Brugerne, stedet og miljøet.
Brugerne
For det første: Brugerne – hvilke behov, funktionelle og psykiske skal bygværket tilfredsstille. Arkitekten er både brugerens servicepartner og bygningskunstneren, som leverer det bygningsværk brugerne netop har brug for. Muligvis et bygningsværk helt anderledes end brugeren selv kan forestille sig – men først og fremmest det bygningsværk som brugeren vil kunne lide at bruge og som vil opfylde hans bevidste og ubevidste behov.
Stedet
For det andet: Stedet – hvad er stedets behov, hvilken stemning skal bygværket skabe, hvilken helhed - urban eller landskabelig - skal det indgå i, og gerne forbedre. Desværre opføres der utroligt mange bygværker i dag, som ikke forholder sig til stedets karakter – genius loci . Stedet, funktionen, historien, tiden og brugerne giver input til det arkitektoniske svar på en opgave. Ganske mange bygværker formgives ud fra økonomiske strategier, modetendenser og arkitektoniske trends uafhængigt af stedets betingelser.
Bruuns Galleri i Århus er et blandt mange eksempler på byggerier som, skønt udformet af meget dygtige arkitekter, råber til himlen om utilpassethed i forhold til den omkringliggende by. Investorerne krævede det store indkøbscenter der nu som en kæmpekasse midt i byen får alt omkringliggende inklusive banegård og bevaringsværdige huse fra omkring 1910 til at ligne ynkelige småtterier.
Miljøet
Og for det tredje: Miljøet – hvilke påvirkninger kan naturgrundlaget tåle, hvis vi ikke skal ødelægge mulighederne for at vores børn og børnebørn også skal kunne få deres behov opfyldt. Hvorledes kan det aktuelle bygværk udformes med mindst mulig miljøbelastning – kan bygværket og udformningen af dets omgivelser måske ligefrem give positive miljøpåvirkninger, ved f.eks. at tilføre større naturindhold på det givne sted – eller ved at sikre produktion af mere energi end bygningen selv forbruger. Det før nævnte Bruuns Galleris betonfacader er beklædt med importerede
stenplader. Sydvendte facader som kan fange solens gratisstråler kunne sikkert med fordel være beklædt med solcelleelementer som kunne forsyne den store bygning med miljørigtig strøm. Betonfacader uden stort solindfald kunne blive smukkere grønne facader i byen, dækket af levende vedben – med fuglekvidder fra de mange fugle som vil bygge reder i vedben'en og dermed tilføre byen naturkvaliteter.
Højhuset som rager op af Bruuns Galleri er med sine 15 etager en markant klump i byen som meget tydeligt fortæller om et kontorhus, hvor kontorarealernes store moderne glasfacader primært er orienteret mod syd med deraf voldsomt behov for mekanisk køling for at skabe et tåleligt arbejdsmiljø til brugerne. En miljømæssig kvalitetssikring ville vende huset 180 grader så de fleste kontorarealer kunne nyde udsynet fra en nordvendt facade uden problemer med overophedning. Husets driftsudgifter og miljøbelastning ville dermed også reduceres markant.
Hvad er så årsagen til at så frygteligt mange huse ikke opfylder disse basale kvalitetskrav. ???
- Manglende kontakt mellem bruger og arkitekt – ofte er arkitektens kontakt investoren og ikke brugerne.
- Manglende evne/vilje hos arkitekten til at analysere stedet og svare på dets behov – arkitektuddannelsen har tendens til at fokusere meget abstrakt.
- Manglende præcisering af bygherrens krav til bygværket- på alle områder, herunder miljøkvaliteten.
- Manglende præcisering af byens krav til arkitektonisk og miljømæssig kvalitet i kommuneplaner og lokalplaner.
- Manglende kompetencer til - og mulighed for - at stille kvalitetskrav i byggesagsbehandlingen.
- Manglende krav om høj miljøkvalitet i bygningsreglementet.
- Manglende redskaber til at måle byggeriets miljøkvalitet.
- Manglende tværfagligt samarbejde i byggeprocessens indledende faser. Det kreative arbejde udvikles optimalt i et samspil mellem de naturvidenskabelige og de humanistiske fagligheder.
- Manglende erkendelse af arkitekturens betydning.
Det er mærkeligt at et velhavende samfund som det danske ikke magter at sætte høje standarder for alle typer byggeri. – Det er typisk at der sættes høje snævert arkitektoniske standarder til museer, biblioteker, operahuse o.s.v. – og at folkets boliger ofte skraber bunden. Et moderne samfund burde prioritere sunde, miljørigtige og smukke velfungerende bygninger til børn: børnehaver, skoler og fritidshjem og boliger til borgerne højt, måske højest.
Men det gør vi ikke !
|
