Finansielle barrierer En af de helt store barrierer for udbredelsen er bæredygtigt byggeri er finansieringen – især af privat, eksperimenterende, miljøvenligt boligbyggeri. I projektet er der rettet henvendelse til Realkredit Danmark, BRF, Nykredit og Nordea angående finansiering. Svarene viste, at Realkredit Danmark var det eneste kredit-institut, der var positive overfor privat forsøgsbyggeri og de eneste, der havde finansieret miljøvenligt privat byggeri. Nordea afviste at give lån til den type byggeri, fordi de mente, at realkredit-loven påbyder, at værdifastsættelse af et byggeri skal relateres til erfaringer med lignende byggeri i samme område.
Undersøgelsen resulterede i, at LØS stillede spørgsmål til Folketingets Bolig- og Miljøudvalg: ”Hvad vil regeringen gøre for at fremme konkrete resultater indenfor miljøvenligt byggeri?” og ”Hvad vil regeringen gøre for at give miljøvenligt byggeri almindelige belåningsvilkår?”
Miljø- og Planlægningsudvalget svarede, at regeringen ingen planer har om at indføre nye særlige støtteordninger for privat miljøvenligt byggeri, men henviste til, at forsøgsbyggerier kan opnå statsgaranti for en del af realkreditlånet.
Anbefalinger Rapporten indeholder en række anbefalinger. Det anbefales, at det offentlige viser vej og går forrest med bæredygtigt byggeri, grønne indkøb, finansielle støtteordninger, effektivisering og billiggørelse af den økologiske produktion, tværgående initiativer, brede offentlige diskussioner og oplysningsvirksomhed om bæredygtighed, herunder bæredygtige bosætninger. Desuden anbefales en afgiftspolitik (også på byggevarer), der afspejler en vares miljøbelastning – f.eks. mindre moms på miljørigtige produkter.
Projektet ”Sådan vil vi bo” blev støttet af By- og Boligministeriet, Den Grønne Fond og Realkredit Danmark.
Rapporten ”Sådan vil vi bo” kan bestilles hos Landsforeningen for Økosamfund på tlf.: 8754 6020 (pris 100 kr.) eller downloades fra www.vivilbo.dk
Tilbage til indholdsfortegnelsen |