|
Nye grønne oaser i byerne
Af arkitekt Torben Gade, GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
Fra Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi nr. 3 oktober 2003
Et væsentligt element i den byfornyelse, der er gennemført de sidste årtier, har været at tilvejebringe gode, udendørs arealer til leg og ophold. I takt med den voksende bevidsthed omkring miljømæssige forhold og værdien af at opleve naturen har disse gårdanlæg fået et mere bevidst økologisk indhold. Dette til gavn for flora og fauna og til gavn og glæde for beboerne.
En række af de økologiske gårdanlæg, som er gennemført i forbindelse med byfornyelsen, illustrerer på hver deres måde hvorfor og hvordan tingene kan gøres, og hvad der lægges vægt på: Valdemarsgade-karréen i Slagelse er udtryk for ønsket om at skabe oplevelser og naturrigdom for beboerne. Gårdanlægget Fredensgade-Hollændervej i Kolding er eksponent for en anden måde at gøre tingene på, mens gårdanlægget i Hedebygade-karréen på Vesterbro i København er et udtryk for at skabe større naturindhold i byerne. Der er således mange forskellige bevæggrunde til at skabe økologiske gårdanlæg.
Hvorfor økologiske gårdanlæg?
Forskningscentret for Skov & Landskab har i projektet ”Rekreativ brug af byens grønne områder” (1) undersøgt bl.a. hvilke aktivitetstyper, beboerne finder vigtige disse steder. Her er svaret meget tydeligt, at det vigtigste – for alle aldersgrupper – er sanseoplevelser, frisk luft/afveksling samt opholdsaktiviteter. Ved sanseoplevelser forstås her at opleve naturen: at gå en tur og at fodre fugle, at plukke grene og blomster og iagttage dyr og planter, at fornemme årstidernes skiften, at mærke vejret og at se og lugte blomster. Det er ligeledes et markant træk, at alle aldersgrupper især finder dyrelivet vigtigt i de grønne områder.
Set fra et byøkologisk synspunkt er der hermed to indgangsvinkler, som peger fint mod det samme resultat. På den ene side ønsker beboerne et stort naturindhold med betydeligt indslag af dyreliv, hvilket forudsætter gode levesteder, hvilket forudsætter gennemtænkte udformninger og beplantninger, hvilket forudsætter god sagkundskab. På den anden side skal de byøkologiske initiativer i forbindelse med ”natur i byen” nødvendigvis virke for gode forhold for både mennesker, flora og fauna, for mindsket miljøbelastning fra drifts- og plejearbejdet, for bedre byklima og renere luft, for nedsivning af regnvand etc., hvilket ligeledes forudsætter gennemtænkte udformninger og god sagkundskab.
Hvordan?
Udformningen af et ”økologisk gårdanlæg” bygger på tre vigtige ”ben”, som skal iagttages ud fra forholdene på stedet: Det funktionelle skal være i orden (adgang, redningsarealer, zonering, sol/skygge, renovation, cykelparkering etc.). Det sanselige skal indtænkes (skønhed og harmoni, farver, dufte, oplevelser, årstider, dag/nat, røre, plukke, smage etc.). Det miljø- og naturtekniske skal løses (f.eks. lokal afledning af regnvand, kompostering, materialevalg, mikroklimaet, forskellige biotoper, jordbundstype, bevidst plantevalg, driftsmetoder og plejeniveauer etc.).
Det er god latin, at biotoper skal have en vis størrelse og være indbyrdes forbundne, for at være livskraftige og robuste over for påvirkninger. Taler vi om biotoper i vore byer kan denne læresætning dog modificeres, idet den indbyrdes sammenhæng her heldigvis ikke er så vigtig. Med de høje bebyggelser og lukkede karréer ville det være vanskeligt at skabe fysisk sammenhæng. Imidlertid spreder de vigtigste dyrearter – fugle og insekter – sig uhindret heraf. Har gården bare en rimelig størrelse og en god udformning, er der gode chancer for at møde såvel fugle, egern og pindsvin, som regnorme, snegle, biller og sommerfugle. Og er der et vandhul, dukker der sikkert også småfisk eller amfibier op heri.
Hvad byder fremtiden på?
For mig er der ingen tvivl om, at den byøkologiske vinkel på byens grønne områder vil være et ”must” i alle fremtidens grønne områder, såvel gårdanlæg som friarealer i boligbebyggelser, legeområder ved skoler og institutioner og lignende steder. Som børn og voksne har vi brug for disse stimuli, og miljøet har brug for de grønne oaser som ”levende maskiner” til at producere, omsætte, rense og nedbryde.
Gennem de tre beskrevne eksempler har vi forsøgt at påvirke udviklingen denne vej. Noget er gået godt, andet mindre godt (det er en risiko man løber, når man gennemfører forsøg), men tendensen er helt klart, at man gennem omtanke, indsigt og indgående beboerdialog kan komme langt, når opgaven er at skabe nye oaser i vore byer.
Kilde:
(1) Holm, Stine og Christine H. Jakobsen: Rekreativ brug af byens grønne områder. Forskningscentret for Skov & Landskab, Park- og Landskabsserien nr. 31, 2001.
|
