|
Kulturlandskab og paradokser
Af arkitekt m.a.a. Dan B. Hasløv
Fra Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi nr. 3 oktober 2003
Kulturlandskabets udvikling kan ses som et spændende politisk forsøg, fordi der ud af det kaos, der i stigende omfang præger landskabsudviklingen, måske opstår nye overraskende og interessante kulturlandskaber, vi bare ikke har opdaget kvaliteterne i endnu. Indtil videre kan vi kun konstatere at det nye, der er undervejs, er en uskøn oplevelse. Det er hverken økologisk eller bæredygtigt.
I Danmark regulerer lovgivningen udviklingen af byerne og deres forhold til det åbne land. Det er der en god og bæredygtig tanke i. Landbrugserhvervets grundlæggende ressource, jorden, beskyttes, så byområderne ikke får mulighed for at sprede sig ud i landskabet. For mange er det også en kvalitet, at højskolesangbogens og guldaldermalernes klassiske danske kulturlandskab, som er en del af vores fælles kulturarv og bevidsthed, fortsat kan bestå.
Men der er dele af det danske landskab, som totalt er ved at ændre karakter. Et nyt kulturlandskab er i hastig fremmarch. Nogle forandringer skyldes landbrugets egne ændringer af kulturlandskabet med nye driftsformer, store landbrug og tekniske anlæg. Andre forandringer skyldes anlæg, der må placeres i det åbne land pga. særlige afstandskrav, fx lossepladser, kraftværker og særlige industrier.
Det er næsten usynligt i den offentlige debat, at der også er andre store forandringer i det danske landskab. Forandringerne skyldes bl.a. at der igennem en årrække er etableret et betydeligt antal boliger og arbejdspladser i det åbne land, i landsbyerne og i det åbne lands småbyer, som overalt sætter sine spor på landskabets udvikling. Den nye udvikling har det fællestræk, at forståelsen for samspillet med landskabet forsvinder. Den nye udvikling har ikke nogen baggrund i det omliggende landskab. Det er helt nye livsformer og kulturformer, og de forandringer, der følger med, bliver derfor også store. Udstilling og synlighed
Mange erhvervsvirksomheder har udnyttet mulighederne for at etablere sig i nedlagte landbrugsbygninger eller i store og små erhvervsudstykninger. Fælles for dem er ønsket om stor afstand til naboer, stor frihedsgrad i hvad man kan gøre på sin egen grund, billige bygninger og ikke mindst en facadeplacering ud til en vej, hvor mange kommer forbi. 'Udstillingen' af virksomheden bliver et af de vigtigste synlige træk i det moderne kulturlandskab. Klarest ses denne udvikling i landskaberne langs motorvejene. 'Motorvejsdomiciler' skyder op overalt, hvor man kan komme i visuel kontakt med motorvejens menneskestrøm, uden der i øvrigt er nogen form for sammenhæng mellem virksomhed, landskabet og lokalområdet. Den samme trang til at eksponere sig ud til en vej findes overalt, også i forbindelse med de store og små veje.
De mange nye virksomheder i det åbne land har tydeligvis ikke traditioner omkring byggeskik på landet i deres ballast. De har et entydigt ønske om at synliggøre sig, og deres valg af arkitektur eller mangel på samme, havearealer, udearealer, skilte og belysning viser en nutidskultur, hvor alle tidligere normer er i vild opløsning. En næsten fraværende bebyggelsesmæssig regulering af forholdene er med til at understrege et kaotisk præg i flere og flere landskaber.
Også de mange, der bosætter sig i det åbne land, har fået en anden adfærd end tidligere. Landsbyernes og gårdenes boliger havde engang fornuftsbetonede, aflæselige og enkle principper, som de blev placeret efter. Husene repræsenterede en lokal byggeskik, som fortalte om århundreders lokale udvikling.
I det gamle, klassiske kulturlandskab var udsigt og synlighed noget, der var forbeholdt kirker og herremænd. I det nye kulturlandskab, der er på vej, er udsigten fra boligen blevet det vigtigste af alt. Bakketoppe er, hvor det er muligt, inddraget til villakvarterer og enkeltliggende huse, der eksponerer sig med udsigt over det åbne land. Tidligere tiders ønske om et samvær i landsbyerne er fravalgt. Individualitet
De nedlagte gårde, der ligger overalt i det åbne land, lever måske videre i en ydmyg tilværelse som billige boliger - dem er der også efterspørgsel efter, især på landet. Men der er også mange - specielt i de bynære omgivelser - som omdannes med stilforvirrede, herregårdsinspirerede stuehuse. Alverdens stilarter og bygningsdimensioner afprøves med større eller mindre held kombineret med tilbygninger af ridehaller mv. Igen er det en udvikling, der er båret af en trang til højtråbende individualitet.
Det moderne kulturlandskab er på godt og ondt blevet en del af den urbane udvikling, hvor mange rejser langt til arbejde, bolig, fritid mv.. Det øger også belastningen på det tidligere lokalt fungerende vejnet. Den smalle landevej forsvinder efterhånden. Den hastigt voksende interne trafik fører til en stadig udbygning af vejanlæggene både i bredden, med krydsninger, skilte, fartdæmpende foranstaltninger og belysning. Det er også forandringer, som er omsiggribende og som påvirker kulturlandskabet voldsomt. Og det skaber konflikter imellem de mange, som er flyttet til det 'fredelige' sted på landet, som ødelægges af en stærkt øget trafik.
Ingen demokratisk proces
Det nye kulturlandskab synes at være en frizone i det danske samfund, hvor indblandingen er lille. Det er modsat udviklingen i byerne, hvor der har været en intensiv demokratisk proces i mange år, hvor afvejningen af individualitet og fællesskab har været centrale emner. Det nye kulturlandskab er med sin eksponering af den personlige frihed ikke uden konflikter. Tværtimod virker det som om mængden af klagesager, sager i aviserne, retssager, konflikter af enhver art vokser eksplosivt. Måske er det fordi manglen på fælles værdier umuliggør lokale løsninger på problemerne.
BILLEDTEKSTER:
Nutidens virksomheder i det åbne land - store som små - eksponerer synlighed. Skilte, bebyggelser - alt der kan fange de vejfarendes øjne er nye og stærke virkemidler i kulturlandskabet.
Det moderne kulturlandskab skal først og fremmest levere udsigt og synlighed. Boliger placeres højt i landskabet. Blanke, reflekterende materialer, store glasflader, glaserede teglsten mv. er de nye visuelle signaler.
|
