|
|
 |
| |
|
Projekter |
|
|
| |
|
|
|
Her præsenteres projekter, der har arbejdet med byøkologi på forskellig vis. Siden vil løbende blive opdateret, efterhånden som vi får kendskab til flere projekter. Arbejder du på et projekt, som vi må præsentere, så kontakt os venligst på mail: dcue@dcue.dk.
|
| |
|
Kommunale virkemidler til realisering af byøkologiske tiltag
Søren Bredal Henriksen, Paw Bro Larsen og Jacob Winkel’s studenterprojekt ”Kommunale virkemidler til realisering af byøkologiske tiltag” er udarbejdet på landsinspektørernes 9. semester på Aalborg Universitet. Projektets problemstilling er
Mange kommuner er i det dilemma, at de på den ene side gerne vil realisere byøkologiske tiltag, men på den anden side er usikre på, hvilke værktøjer, de kan anvende. Det centrale spørgsmål er derfor ”I hvilken udstrækning og med hvilke virkemidler kan en kommune realisere byøkologiske tiltag?”
Svaret på problemstillingen findes gennem en screening af danske byøkologiske projekter samt en analyse af de virkemidler, som er fundet ved screeningen.
I projektet konkluderes det, at kommunerne har flere forskellige virkemidler til realisering af byøkologiske tiltag til deres rådighed:
- Servitutter (privatretlige)
- Vejledninger
- Tilskudsordninger
- Lokalplaner
- Salgsvilkår
Men det er ofte nødvendigt, at virkemidlerne indgår i et tæt samspil for at opnå en tilstrækkelig rækkevidde. Afgørende faktorer, der influerer på rækkevidden og anvendelsesområdet af virkemidlerne, er bl.a., om der er tale om et nyt eller eksisterende område, og om kommunen er grundejer eller ikke er grundejer.
Hovedvejleder på projektet har været lektor, landinspektør, ph.d. Michael Tophøj Sørensen og bivejleder lektor, civilingeniør, ph.d. Christian Aunsborg.
Download Kommunale virkemidler til realisering af byøkologiske tiltag her
|
|
|
| |
|
Byøkologisk velfærdsudvikling Livsstil, arkitektur og ressourceanvendelse er nøgleord i forskningsprojektet "Byøkologisk velfærdsudvikling". Projektet er udført i et samarbejde mellem
Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet Afdelingen for Byer og Boliger ved Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg) Dansk Byplanlaboratorium (DB).
Forskningsprojektet handler i bred forstand om bymiljø, idet der fokuseres på byen i et moderne velfærdsperspektiv, dvs. et perspektiv hvor velfærd ikke bare henviser til fordeling af ressourcer borgerne imellem, men også til måden hvorpå ressourcer tilvejebringes, kvali-ficeres og bevares for efterfølgende generationer.
Med dette udgangspunkt har det været målet for projektet at levere ’kort’ til velfærdssamfundet, dvs. kort, der ud fra en kulturel, arkitektonisk og miljømæssig synsvinkel sikrer fortsat velfærd. Derved fremstår et godt velfærdskort som et kort - eller en beretning, der sætter den enkelte borger i stand til at "at finde vej" i velfærdssamfundet. På den måde handler projektet bogstavelig talt om ’vel-færd’, men også om bæredygtig byudvikling.
Projektet, som støttes af Velfærdsforskningsprogrammet, forventes afsluttet i 2002.
Der er flere informationer om projektet Byøkologisk velfærdsudvikling på www.urbanvelfaerd.dk. Der eksisterer også en engelsk version af hjemmesiden på www.urbanwellfare.dk
Kontaktperson: Annette Thierry, Dansk Byplanlaboratorium, at@byplanlab.dk
|
|
|
| |
|
Byøkologiske lokalplaner i DCB’s database Dansk Center for Byøkologi har en internetbaseret database med ca. 180 byøkologiske projekter. Se databasen på adressen www.danskbyokologi.dk. I databasen findes der 15 projekter, som har en lokalplan med byøkolgoiske bestemmelser.
De 15 lokalplaner præsenteres først og fremmest med de byøkologiske bestemmelser, der står i formålsparagraffen. For nogle lokalplaner er også citeret bestemmelser om f.eks teknisk forsyning og bebyggelsens ydre fremtræden eller andre områder med et særligt byøkologisk fokus. I databasen oplyses også, om der er udarbejdet bygherrevejledninger mv. i tilknytning til de enkelte projekter.
De byøkologiske lokalplaner kan ses i databasen ved at søge på "lokalplan" i fritekst-søgefeltet. Du kan også søge på "andet" under såvel "emne" som "underkategori" i databasen, så får du også de 15 lokalplanprojekter frem på skærmen.
|
|
|
| |
|
"Vidensopbygning, formidling og vejledning om anvendelse af økologiske principper i kommunale bygninger og i kommunal planlægning / sagsbehandling" - også kaldet Bygningsprojektet
Agenda 21 Center gennemfører Bygningsprojektet. Læs mere om Bygningsprojektet - herunder status for projektet. Bygningsprojektet har fået støtte fra til ”Program til fremme af økologisk byggeri” fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Som et led i dette arbejde har centret udgivet Idé- og debatoplægget "Bæredygtigt byggeri".
I "Bæredygtigt byggeri - et idé- og debatoplæg" er der i forordet stillet spørgsmålet ”Men er det også en kommunal opgave at påvirke til, at byggeriet foregår bæredygtigt og under hensyn til miljøet?”. De indledende afsnit er: ”Den lokale indsats”, ”Hvorfor bygge anderledes?” og ”Hvad er bæredygtigt byggeri?”. Efterfølgende beskrives forskellige handlemuligheder i kommunerne med udgangspunkt i kommunens forskellige roller. Kommuneres roller er: Kommunen som planlægger, kommunen som byggesagsbehandler, kommunen som jordejer og kommunen som bygherre.
Afslutningsvis behandles kortfattet forskellige emner med relevans for bæredygtigt byggeri: Energibesparelser, vedvarende energikilder i byggeriet, vandforbrug og spildevandshåndtering.
Tidligere har Agenda 21 Center udgivet ”Bæredygtighed i Lokalplaner – et idé- og debatoplæg".
|
|
|
| |
|
Bæredygtighed i lokalplaner - et idé- og debatoplæg Projektet "Bæredygtighed i lokalplaner" er udarbejdet i et samarbejde mellem Cenergia, Bycirklens Energikontor, Stenløse Kommune og Agenda 21 Center. De øvrige kommuner i Bycirklen deltog i følgegruppen sammen med Dansk Center for Byøkologi og By- og Boligministeriet.
I kataloget er præsenteret forskellige formuleringer i bestemmelser, som kan fremme bæredygtighed gennem lokalplaners bestemmelser. Alle bestemmelser er ledsaget af en kommentar. I kataloget er medtaget både lovmedholdelige og ikke lovmedholdelige bestemmelser. Udgangspunktet er et tæt-lavt bebygget boligområde. I 2 bilag er præsenteret hhv. stedsanalyse og totaløkonomiske beregninger.
Oplægget er udarbejdet med kommunale planlæggere og politikere som primære målgrupper.
I artiklen "Bæredygtighed i lokalplaner" nedenfor er projektet kortfattet beskrevet.
Download "Bæredygtighed i lokalplaner" her.
|
|
|
| |
|
Bæredygtig Forvaltning Bycirklen, som er et samarbejde mellem 9 kommuner i Frederikssundfingeren, har udarbejdet idé-kataloget "Projekt Bæredygtig forvaltning" med inspiration til, hvordan bæredygtighedsbegrebet kan gøres operationelt i de kommunale forvaltninger.
Til projektet er der udarbejdet en pjece og to rapporter
- Veje til bæredygtig forvaltning - Download pdf - klik her
- Værktøjskasse til bæredygtig forvaltning - Status og mål for bæredygtig forvaltning - Download pdf - klik her
I pjecen er bl.a. opstillet mål for de tekniske forvaltninger, og for lokal- og kommuneplaner står der flg.:
At skabe bæredygtige byområder og udvikling af infrastruktur. At mindske behovet for transport bl.a. gennem en aktiv lokaliseringspolitik og byfortætning. At sikre at visioner for byerne skabes i samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og borgere.
|
|
|
| |
|
Urban Ecology Focus Europe Konferencen "Urban Ecology Focus Europe" blev afholdt i Norge d. 22-24 maj 2002. I forbindelse med konferencen blev der udgivet en konferencerapport med samme titel. Læs konferencerapporten her
De 9 projekter, der er præsenteret i konferencerapporten, er listet nedenfor Nedenfor er der links til en del af projekterne.
New city districts on brownfields
New city districts on greenfields
- Gemeente Culemborg - Development of former water protection area to a new city
district, to be integrated in existing urban fabrics www.eva-lanxmeer.nl
- Viiki, Helsinki - Development of new urban city district on farmland and natural area,
7 km’s from the city centre close to nature www.hel.fi
- Kronsberg, Hannover - New city district on fertile farmland outside the city www.hannover.de
Redevelopment of existing housing area
|
|
|
| |
|
Benefits of Urban Green Space Projektets formål er at udvikle en række nye planlægnings- og miljøvurderingsværktøjer i forbindelse med omdannelse af eksisterende byområder til tætte grønne byer. Specielt vil der blive lagt vægt på, at planlægningsprocessen skal kunne foregå i dialog med byens borgere. Projektet der støttes af EU’s 5. rammeprogram gennemføres i samarbejde med bl.a. Euro-cities, Kommunalverband Ruhrgebiet, Louis Pasteur Universitetet i Strassbourg og The Flemish Institute for Technological Research. Projektet er igangsat i foråret 2001 og afsluttes i 2004.
Yderligere information på projektets hjemmeside, der kan findes her.
Kontaktpersoner: Jette Esbjørn Hess, je@byplanlab.dk og Annette Thierry, at@byplanlab.dk.
|
|
|
| |
|
Klumme om økologi i vore bomiljøer Robin Hus har åbnet en klumme om økologi i vore boliger og bomiljøer. Da flere og flere stiller f.eks. krav til miljøhensyn ved valg af ny bolig, ved ombygning og ved nybyggeri, har Robin Hus taget konsekvensen heraf og bedt Torben Gade, Gruppen for by- og landskabsplanlægning aps, om at bidrage med en række klummer, som på forskellige måder sætter fokus på disse forhold.
Torben Gade har som arkitekt hos den rådgivende virksomhed Gruppen for by- og landskabsplanlægning aps. gennem en længere årrække beskæftiget sig professionelt med emnet. Dette er sket gennem en lang række af "grønne projekter", demonstrations- og udviklingsopgaver. Eksempelvis inden for økologisk orienteret byfornyelse, planlægning af nye boligbebyggelser og projekter med beboersamarbejde. Hertil kommer undervisnings-, udstillings- og skribentopgaver inden for emnet økologi i planlægning og byggeri.
På internetsiden for Torbens Klumme kan ses forskellige projekter med fokus på byøkologi indenfor en række emner. Se Torbens Klumme her.
|
|
|
| |
|
Artikler: Bæredygtighed på Fornebu Af Birgit Berg og Beate Folkestad Habhab
Bæredygtighed i lokalplaner Af Ove Mørck, lic. techn., cand. scient., Cenergia Energy Consultants
|
|
|
|
 |
|