|
Metoder og værktøjer
Metoder og værktøjer til at fremme byøkologi i planlægningen er sammenfattet følgende:
Strategisk miljøvurdering (SMV)
SMV er et redskab til at afveje positive og negative miljømæssige påvirkninger under beslutningsprocesser, så miljøhensyn indgår på linie med øvrige hensyn og konsekvenser. SMV omtales især i forbindelse med planer, programmer og politikker. Metoden SMV er beskrevet i litteraturen "Strategisk miljøvurdering af kommuneplaner". I slutningen af året afholdes der møde i VVM-ekspertgruppen i Danmark med deltagelse af repræsentanter fra de øvrige nationale myndigheder i EU-medlemslandene, ansøgerlandene samt Norge og Island. Programmet forventes af koncentrere sig om, hvordan man gennemfører direktivet om Strategisk Miljø Vurdering. Der vil sandsynligvis også blive fremlagt en 5-års rapport om VVM-direktivets implementering.
Byplan nr. 3 i 2002 har SMV som tema. Byplan nr. 03/02 er omtalt her.
Du kan læse kort om de enkelte artikler i Byplan her.
Leder: Anne Skovbro
SMV kommer til at betyde nye udfordringer og opgaver for amter og kommuner, da der nu skal ske en konsekvent og struktureret vurdering af deres planer. SMV skal bruges som et redskab, til at pejle hvilke retninger man bør gå i, hvilket vil ændre på arbejdsprocesserne. For at kunne føre SMV ud i livet kræver det, at vi skal have nogle nøgletal, der viser, hvilke konsekvenser de forskellige planlægningsmæssige disponeringer har på miljøet.
SMV-direktivet: Gert Johansen
Proceduren for SMV har sit udspring i proceduren for VVM. Det er således begreber som screening, scoping, vurdering, høring og beslutning, der går igen. Der skal udarbejdes en miljørapport, der bl.a. skal beskrive og vurdere rimelige alternativer. Som noget nyt i dansk planlægning skal der vedtages et overvågningsprogram, så det er muligt at identificere og om muligt afværge uforudsete negative miljøpåvirkninger.
Sigtet med SMV-direktivet er primært at:
– integrere miljøhensyn
– erhvervslivet får en mere ensartet ramme at arbejde indenfor
– bidrage mere bæredygtige og effektive løsninger
– opnå fælles proceduremæssige krav i EU
SMV vil omfatte omfatte alle planlovens plantyper samt en lang række sektorplaner. For lokalplaners vedkommende vil det i hvert enkelt tilfælde være et skøn – en screening kendt fra VVM.
SMV og kommuneplanlægningen: Henrik Hvidtfeldt og Lone Kørnøv
Hvad betyder implementering af SMV i kommuneplaner ?. Der er både fordele og risici. Det er muligt at ændre eller afvise indhold, der kan give negative miljøkonsekvenser, men der er også risiko for, at kommuneplanprocessen kompliceres og bliver mere bureaukratisk. Det er derfor nødvendigt at vurdere ressourceforbrug og metoder (ex. inddragelse af miljøhensyn) i forbindelse med kommuneplanlægningen, i forhold til hvordan SMV skal implementeres i arbejdet. I Danmark har vi fokus på den normative tilgang til SMV. Det vil sige, at konsekvenserne af planlægningen vurderes i forhold til de overordnede politiske mål om bæredygtighed. Netop forskellige aspekter af bæredygtighed (ex. økologisk og økonomisk) bruges til at opsætte målhierarkier, som kommunerne kan bruge til at vurdere, hvorvidt bæredygtighed er en integreret del af kommunens planer og mål.
Strategisk Miljø Vurdering som styringsredskab: Hanne Lykke
Hvorslev Kommune har ved revisionen af kommuneplanen i 2001 vedtaget, at væksten skal baseres på en bæredygtig udvikling. Til at gennemføre denne vision, har kommunen benyttet SMV til en systematisk miljøvurdering af sine visioner, udviklingsmål og indsatsområder. Disse tre begreber er inddraget i alle kommuneplanens hovedafsnit. SMV har dannet baggrunden for at definere og operationalisere bæredygtighedsbegrebet, så det er blevet et brugbart planværktøj i hverdagen. Hvert enkelt mål skal således være operationelt, så kommunens planer kan bruges som aktive styringsværktøjer.
Planlægning, miljøvurdering og brug af indikatorer: Lone Kørnøv og Karsten Bay Christensen
Ved regionplanrevisionen i Viborg Amt har man benyttet SMV til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af den fysiske planlægning. Dermed er det nu en systematisk vurdering frem for tidligere en meget individuel vurdering. Amtet har fastsat en lang række indikatorer, og ved at overvåge udviklingen af disse, er det muligt at se, om man er på vej mod en bæredygtig udvikling. Efterfølgende kan man så på baggrund af udviklingen fastsætte de fremtidige mål. Ved at foretage denne overvågning og evaluering, får man indsigt i de løbende ændringer i miljøtilstanden, og amtet får et styringsredskab i relation til de miljømæssige konsekvenser af planlægningen. Det er således muligt at følge effektiviteten af de politiske mål og retningslinier ved at se udviklingen af indikatorerne kontra amtets bæredygtighedmål.
SMV – et redskab til at vurdere byudviklingen: Per Thost
Roskilde Amt har foretaget en SMV af regionplan 1997 og forslag til regionplan 2001, og har herved fået belyst en række konsekvenser af de foreslåede arealudlæg.
– Hvordan betjenes de nye arealer med kollektiv trafik?
– Hvordan er tilgængeligheden med bil i forhold til kollektiv transport?
– Hvor meget vil udbygningen af de nye arealer påvirke bilkørslen?
– Hvad vil konsekvenserne være for luftforureningen?
SMV kan altså benyttes til at belyse de trafikale konsekvenser af byudviklingen og det heraf følgende CO2-udslip.
Bag de grønne regnskaber: Jesper Ole Jensen
Gennem udarbejdelse af grønne regnskaber er kortlægning og synliggørelse af forbrug et nyt redskab i byplanlægningen. Synliggørelsen og anvendelsen af miljøindikatorer har i stigende grad vundet indpas i bl.a. kommune- og byfornyelsesplanlægning, og viser en anden målestok for samfundets produktion. I stedet for at vise borgeren som producent (indtægt, uddannelse, arbejde) viser borgeren sig nu som forbruger (el, vand, varme). Det kan være en vanskelig opgave at få de sande konklusioner ud af et grønt regnskab for et boligområde, da borgerne eksempelvis godt kan være storforbrugere og miljøbevidste på samme tid. Men offentliggørelsen af de grønne regnskaber vil dog som oftest medføre, at der igangsættes spareindsatser og miljøinitiativer.
Dansk Byplanlaboratorium afholdte i november 2002 et kursus i Strategisk Miljø Vurdering.
Kursusmaterialet kan ses her
Se Vejle Amt’s arbejde med SMV
Dansk Center for Byøkologi hører meget gerne om eller fra andre amter og kommuner, som har arbejdet med SMV, kontakt os venligst på mail joy@dcue.dk.
Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)
VVM er et redskab til at udføre en vurdering af virkningerne på miljøet af større offentlige og private enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt. Siden 1989 har det været en del af regionplanlægningen at udføre VVM. Lovgivning om VVM er indeholdt i LBK Nr. 518 af 11/06/2000 (Lov om planlægning), og der ligger også en vejledning omVVM under VEJ nr. 12392 af 10/10/2001.
Borgerinddragelse
Borgerinddragelse udgør en vigtig del af den danske planlægningsproces. Ved udarbejdelse af region-, kommune- og lokalplaner samt VVM-tillæg afholdes der offentlighedsfaser, hvor borgerne har mulighed for at komme med indsigelser og forslag til planlægningen, når et forslag til en plan eller projekt er udarbejdet. Indkomne indsigelser og forslag behandles derefter i planen, inden den færdige plan offentliggøres. Borgerinddragelse kan også foregå ved at uddele information om blandt andet byøkologi og på den måde medvirke til at starte debat og initiativer blandt borgerne.
Deklarationer og servitutter
Betegnelsen deklaration bruges ofte om det dokument, som hjemler en servitut.
En deklaration er altså ikke andet end et stykke papir.
Man kan også sige, at servitutten er en ret med hjemmel i en deklaration. En deklaration tinglyses servitutstiftende.
Deklaration og servitut bruges dog ofte vilkårligt og i realiteten er der ingen forskel.
Servitut
"En servitut er en ret, der giver servitutindehaveren adgang til at råde over en fremmed ejendom på en måde, som vedkommende ellers ikke har ret til efter lovgivningens almindelige regler. Når der er tale om servitutter vil der altid være rettighedshavere. Det er disse rettighedshavere, der også kan ophæve rettighederne. En del af sådanne servitutter kan fortrænges af nye bestemmelser i en lokalplan."
(Kilde: Gruppen for by- og landskabsplanlægning aps, "På vej mod bæredygtige parcelhuskvarterer")
Deklaration
"En deklaration er en erklæring om en forpligtigelse, som ejeren af en fast ejendom ensidigt pålægger ejendommen. Overholdelsen påses af myndighederne. Når der er tale om deklarationer vil der altid være rettighedshavere. Det er disse rettighedshavere, der også kan ophæve rettighederne. En del af sådanne deklarationer kan fortrænges af nye bestemmelser i en lokalplan."
(Kilde: Gruppen for by- og landskabsplanlægning aps, "På vej mod bæredygtige parcelhuskvarterer")
Grundejerforeninger
I en grundejerforenings vedtægter er blandt andet beskrevet foreningens formål og opgaver, og her er det muligt at inddrage forskellige bestemmelser om byøkologiske forhold. Et godt eksempel på, at en grundejerforening kan bruges på denne måde, er bebyggelsen Hvissinge Vest i Glostrup Kommune. Her er der oprettet en grundejerforening, som alle grundejere eller beboere har pligt til at være medlem af. I grundejerforeningens formål er det blandt andet indskrevet, at det er foreningens formål, at udbygge antallet af økologiske initiativer og løsninger løbende, og at aflevere årlige grønne regnskaber for bebyggelsen i Hvissinge Vest til beboerne.
Salgsbetingelser
I salgsbetingelserne kan der stilles krav til at byøkologiske forhold inddrages i planlægningen af et nyt boligområde. Desuden kan der suppleres med forskellige anbefalinger til bygherren eller køberen om økologisk byggeri. Bebyggelsen Hvissinge Vest i Glostrup Kommune er ligeledes et godt eksempel på, hvordan der kan stilles krav og udarbejdes anbefalinger til bygherren, således at byøkologiske tiltag indarbejdes i bebyggelsen. Disse krav og anbefalinger er indskrevet i en Bygherrevejledning for Hvissinge Vest. En kort beskrivelse af denne vejledning kan ses her.
Stedsanalyse
Før byøkologiske mål og tiltag formuleres i lokalplanlægningen, er det vigtigt at tage afsæt i naturgrundlaget i området. Det gøres ved at kortlægge og analysere de lokale forhold. Stedsanalyser eller landskabsanalyser består af temaanalyser, og de kan være forskellige ift. opgaven, men supplerer hinanden. Stedsanalysen opdeles i to faser, hvor fase 1 drejer sig om at indsamle eksisterende og tilgængeligt materiale til beskrivelse af de forskellige lokale forhold. I fase 2 udarbejdes en detaljering af den indsamlede viden, der udføres en vurdering af de enkelte mulige tiltag, og der drages konsekvenser for lokalplanen. En mere grundig gennemgang af stedsanalysemetoden, og hvad indholdet som minimum skal være, og hvordan dette skal afvejes mod hinanden, kan ses i
"Vejledning i stedsanalyse - ved planlægning af bæredygtig spildevandshåndtering"
af Susanne Balslev Nielsen m.fl..
Artikler:
Naturgrundlaget i lokalplanlægningen
Af seniorrådgiver, landskabsarkitekt m.d.l. Susanne Guldager, Skov & Landskab (FSL)
Bæredygtigt nybyggeri i Glostrup Kommune
Af afdelingsarkitekt Lone Ahrentzen, Glostrup Kommune
Af civilingeniør, Ph.D. Birgitte Hoffmann, BYG, DTU
Af civilingeniør Søren Gabriel, Hedeselskabet |
