VIBE. STATUS 2004.

I 2003 indledtes ved Dansk Center for Byøkologi et projekt med titlen

VIBE – Videnskabelig Information om Bygningsøkologi og Erfaringer.

Målet med VIBE-projektet er kort fortalt, at udpege de mest miljørigtige bygninger i Danmark og kortlægge deres miljøresultater, for via sådanne gode eksempler at inspirere og vejlede andre byggende til at opnå samme gode resultater. Projektet indeholder således tre hovedopgaver:

• At identificere de mest miljørigtige bygninger

• At kortlægge miljøresultater

• At formidle resultaterne

I anledning af at Dansk Center for Byøkologi ophører i sin nuværende form, fremsættes hermed en status over hidtidige aktiviteter og overvejelser i forbindelse med projektet, samt overvejelser over hvordan projektet bør videreføres. 

Som projekttitlen siger, er emnet bygningsøkologi.

Økologi defineres som sammenhængen mellem levende væsner og de naturforhold, de lever under[1].

Bygningsøkologien kan siges at have at have to dimensioner, eller to skalatrin[2]:

Dels kan bygningen med uderum forstås som menneskets 'naturforhold' - miljøet for menneskers liv og færden. Her vil indeklima og arkitektonisk kvalitet være centrale parametre ved en vurdering.

Dels vil bygningen og menneskers brug af bygning og uderum (nærmiljøet) give anledning til en påvirkning af det ydre miljø (fjernmiljøet) i form af forbrug af ressourcer og udledning af spild-stoffer. Her vil omsætning af energi, materialer og vand være centrale parametre ved en vurdering.

De to miljødimensioner kan godt repræsentere modsatrettede interesser. F.eks. kan det være meget energikrævende at tilvejebringe et godt indeklima.

Derfor bør både nærmiljø og fjernmiljø inddrages i en samlet helhedsvurdering.

Som titlen også siger, handler projektet om erfaringer. Når et byggeri med ambitiøse miljømålsætninger skal realiseres, omtales miljøforholdene typisk kun i medierne, når bygningen planlægges eller indvies, og da med udgangspunkt i intentionerne og eventuelt på grundlag af beregninger af eksempelvis energiforbrug. De senere, reelt opnåede miljøresultater får sjældent samme opmærksomhed og kan afvige meget fra de oprindelige intentioner. Men kun de målte resultater indbefatter den usikre humane faktor og fortæller om bygningen i brug. Netop i et økologisk perspektiv må de 'levende væsners' indflydelse på resultaterne imidlertid tillægges vægt.

Derfor bør både bygning og brugere tages med i en samlet vurdering, som fortæller om bygningen i brug.

Projektet tilstræber at være videnskabeligt. Det betyder, at der bør stilles klare krav til metodik og til vurderingernes og målingernes pålidelighed og sammenlignelighed. Netop i en økologisk sammenhæng volder videnskabelighed problemer: Lige siden de gamle grækere har viden været opdelt i henholdsvis en teknisk/naturvidenskabelig og en humanistisk retning, der har udviklet hver deres metoder. Naturvidenskaben vil måle kvantitativt, mens humanisterne betjener sig af mere bløde, kvalitative målinger. Men når emnet netop er sammenhængen mellem mennesker og miljø, opstår der gråzoner og der stilles særlige krav til tværfaglig forståelse. Humanøkologien udfordrer hele det klassiske videnssystem, og det må naturligvis ske med en vis respekt[3].

Både kvantitative og kvalitative resultater bør indgå - og afvejes i en samlet vurdering.

Og så handler det om information. Projektets resultater skal gerne kunne nyttiggøres i den praktiske virkelighed. Det forudsætter dels, at resultaterne er overskuelige, herunder at der ikke videregives for mange unødvendige oplysninger.

Det forudsætter også, at der formidles, så forskellige faggrupper kan anvende resultaterne, og ideelt så faggrupper får lettere ved at tale sammen på tværs af fagskel.

Derfor bør både skriftlige og grafiske fremstillinger indgå i formidlingen.

Skriftlig og grafisk fremstilling af kvantitative og kvalitative vurderinger af nærmiljø og påvirkning af fjernmiljø når bygninger bruges, med henblik på at fremme gode helhedsløsninger.

Det er projektets ambition.

Som nævnt indeholder projektet tre hovedopgaver:

• At identificere de mest miljørigtige bygninger

• At kortlægge miljøforhold

• At formidle resultaterne

Projektarbejdet er indledt med at opstille en metodik for kortlægning af miljøresultater.

Hovedkriterierne har her været følgende:

• Kortlægningen skal omfatte de væsentligste kvalitative og kvantitative egenskaber.
• Kortlægningen skal knytte an til kendte målemetoder.
• Kortlægningen skal danne et godt udgangspunkt for sammenligninger.

Hvad væsentlighed angår, er det især mht til de kvalitative egenskaber vigtigt at begrænse sig til kvalitative forhold, der kan have miljømæssige implikationer, samt foretage en arkitektonisk beskrivelse, der akkurat er omfattende nok til at dokumentere, hvor vidt fjernmiljøambitionerne er realiseret i samklang med hensyn til nærmiljøet.

Hvad kendte målemetoder angår, bør projektet bidrage til konsensus omkring miljøvurderinger.

Konkret er der knyttet an til de af SBI udviklede metodikker omkring vurdering af indeklima samt miljøpåvirkning fra brug af byggematerialer.

Hvad sammenligninger angår, vil der i de færreste bygninger kunne måles så differentieret, som metodikken lægger op til. Det er da vigtigt at have en skematik for opsummering af forbrug og udledning, så alle bygninger kan sammenlignes på nogle punkter.

Den opstillede metodik for kortlægning er som følger:

VIBE. Metodik for kortlægning af miljøforhold.­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

Registrering af lokale forhold:   

Sted	Postadresse. Afstand til offentlig transport + afgangsfrekvens.
Tid	Tidspunkt for opførelse. Tidspunkter for registrering af lokale forhold.
Arealer	Grundareal. Grønt areal. Bebygget areal. Bruttoareal. Opvarmet areal.
Økonomi	Anlægspris i alt, og pr bruttoareal. Evt totaløkon. kalkuler. Pristalsreg.
Arkitektur	Landskabelig/bymæssig sammenhæng. Bygningens form og fremtoning. Funktionel organisering, herunder generel anvendelighed.    Konstruktiv opbygning, herunder fysisk fleksibilitet.
Forsyning	Metoder for energi- og vandforsyning.
Afledning	Metoder for afledning af regnvand, spildevand og affald.
Driftsstyring	Teknik/metoder for driftsstyring.
Brugere	Antal brugere. Bruttoareal pr bruger.
Anvendelse	Anvendelsens karakter. Omfang i timer pr år.
Indeklima	Luftkvalitet (afgasning, støv, ventilation, fugtsikkerhed). Termisk klima (kulde, varme, træk, stråling, indiv. reg.muligh.). Lys (dagslysforhold, udsyn, solafskærmning, kunstig belysning). Støj og akustik (støj gnm klimask., fra install., ml oph. rum, efterkl.tid). Indeklima: Systematik fra By og Byg Dokumentation 014.

          

Materialerelaterede miljøpåvirkninger: Alle materialetal er BEAT 2003-kompatible.

Driftsrelaterede miljøpåvirkninger (eksklusiv vedligehold):

Opvarmning	Nettoforbrug i kWh. TI-graddage.
Varmt vand	Nettoforbrug i kWh.
Varme i alt	Nettoforbrug i kWh. ® Bruttoforbrug i kWh ® CO2 i kg.
Ventilation	Nettoforbrug i kWh.
Køling	Nettoforbrug i kWh.
Indbygget belysning	Nettoforbrug i kWh.
Elektricitet i alt	Nettoforbrug i kWh. ® Bruttoforbrug i kWh. ® CO2 i kg.
Vand	Drikkevand i liter.
Affald	Restaffald i kg.

Samlede miljøpåvirkninger:

Bruttoenergiforbrug	Materialer + opvarmning + el.
Klimapåvirkning	Materialer + opvarmning + el.

Alle miljøpåvirkninger opgives i målte årlige mængder pr m2.

Driftsrelaterede og samlede miljøpåvirkninger opgives i målte årlige mængder pr person.

Hvad angår nettovarme samt netto-el til ventilation, køling og indbygget belysning kan oplyses om eventuelle beregnede mængder pr m2.

Den samlede kortlægning kan på forhånd siges at indebære både teoretiske og praktiske problemer:

1. Registreringen af indeklima vil i praksis være vanskelig at gennemføre på et rent teknisk/  naturvidenskabeligt grundlag. SBIs (dokumentation 014) metode inkluderer bl.a. pointgivning på basis af fysiske målinger under skiftende klimatiske forhold, og forudsætter dermed omfattende udgifter til udførelse af målingerne, i fald et større antal byggerier skal kortlægges.

I stedet kan eventuelt foretages en kvalitativ beskrivelse af indeklimaet på baggrund af interviews med en række brugere. Der vil naturligvis her være tale om subjektive vurderinger, og der må kræves interview med et vist antal personer, for at øge troværdigheden.

Under alle omstændigheder bør indeklimaet inddrages i den samlede vurdering, ikke mindst da et godt indeklima kan siges at være det basale mål, hvor omsætningen af ressourcer er midlet.

2. Som udgangspunkt består kortlægningen af registreringer på stedet og målte resultater. Dvs sansede og målte erfaringer, og ikke forudberegninger. En undtagelse er dog de materialerelaterede miljøpåvirkninger, hvis omfang beregnes med udgangspunkt i SBIs vurderingsværktøj BEAT 2003 og de hertil knyttede livscyklusvurderinger. Heri indgår et skøn over materialernes levetid og behovet for reparation og udskiftning, dvs forudberegninger og ikke målinger.

Man kan med rette hævde, at metodikkens intentioner om at anvende målte resultater da ikke er fulgt konsekvent. I fald materialerelaterede miljøpåvirkninger skal indgå i kortlægningen, er det imidlertid en inkonsekvens, der må accepteres. En materiale-miljøvurdering, der ikke indregner materialernes (forventede) levetid, vil være misvisende snarere end oplysende.

Et andet problem i forhold til de materialerelaterede miljøpåvirkninger er tidsforbruget til beregningen. Selve vurderingen af omfanget af anvendte materialer er simpel, men kan være temmelig omfattende. Dernæst er beregningsprogrammet BEAT 2003 vanskeligt at anvende, bl.a. fordi der ikke eksisterer nogen brugermanual.

3. Hvad angår måling af varmeforbrug, vil bygningsintegrerede opvarmningskilder uden måler, f.eks. brændeovne eller solfangere, selvsagt vanskeliggøre en præcis registrering.

Samtidig vil det normalt være umuligt at differentiere el-forbrugene til hhv belysning, ventilation, køling og 'andet'. Oftest må man nøjes med det opsummerede el-forbrug, men der kan eventuelt orienteres om beregnede forbrug af el til belysning, ventilation mv.

Endelig vil omregning fra nettoenergiforbrug til bruttoenergiforbrug forudsætte kendskab til forsyningskilden, dens effektivitet og arten af brændsel.

4. I byggetekniske sammenhænge opgives forbrug og miljøbelastninger normalt pr m2. Hermed omgås et vigtigt miljøforhold, nemlig kvadratmeterforbruget pr person. I VIBE-projektet lægges derfor op til at angive miljøpåvirkninger både pr m2 og pr person. I nogle sammenhænge, f.eks. større boligbebyggelser, kan det dog være vanskeligt at fastslå antallet af brugere, ligesom antallet kan variere meget over tid.

Med forbehold for løsning af ovennævnte problemer vil det være muligt at opsummere to væsentlige parametre for miljøpåvirkning, nemlig bruttoenergiforbrug og klimapåvirkning.

Skematikken vil da muliggøre en læsning på flere niveauer:

• De to nøgletal: Bruttoenergiforbrug og klimapåvirkning.
• De delmængder, der bidrager til de to nøgletal.
• Andre miljøpåvirkninger, samt kvalitativ information, der bl.a. kan indikere årsagerne til de målte miljøpåvirkninger.

At identificere de mest miljørigtige bygninger

VIBE-projektets mål er som nævnt, at udpege de mest miljørigtige bygninger i Danmark og kortlægge deres miljøresultater, for via sådanne gode eksempler at inspirere og vejlede andre byggende til at opnå samme gode resultater.

Hensigten er, at bygninger i høj grad skal vurderes og sammenlignes på deres miljømæssige ydeevne, ideelt så miljørigtighed bliver et salgs- og konkurrenceparameter.

Da bygninger dækker vidt forskellige funktionelle behov, er der forskellige krav til deres ydeevne og dermed som udgangspunkt forskelle i miljøbelastning. Samtidig repræsenterer nybyggeri og renoveret byggeri vidt forskellige fysiske grundbetingelser.

For at kunne foretage en fair sammenligning af bygninger, må de derfor inddeles i forskellige kategorier indenfor hvilke, der er nogenlunde ensartede funktionskrav.

I projektet er derfor opstillet følgende 8 kategorier:

1. Enfamiliehuse.
2. Rækkehuse.
3. Etageboliger.
4. Renoverede etageboliger før 1950.
5. Børneinstitutioner.
6. Folkeskoler.
7. Renoverede, evt ombyggede folkeskoler.
8. Kontorbygninger.

Baggrunden for valg af disse kategorier er:

Boliger tegner sig for 75% af det samlede energiforbrug forbundet med brug og drift af bygninger[4], og er derfor en miljømæssig interessant hovedkategori. Indenfor denne repræsenterer enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger nogle forholdsvis klare og let definerbare undergrupper, med hver deres boligkvalitative potentiale. Samtidig er der 'indbyggede' forskelle i varmetab, der berettiger en skelnen mellem disse tre undergrupper.

Renoveret boligbyggeri vil vanskeligt kunne konkurrere på miljøresultater med nybyggeriet. Hvad det ældre byggeri angår, udgør etageboliger før 1950 en forholdsvis homogen gruppe: Kompakte huse i tegl og træ, oprindeligt med en beskeden grad af isolering, og dermed et nogenlunde ensartet udgangspunkt for deltagelse i disciplinen 'miljøforbedringer'.

Boliger har i VIBE-projektets sammenhæng den fordel, at de danner ramme om en nogenlunde ensartet aktivitet, nemlig det 'at bo', hvorfor en umiddelbar sammenligning af miljøresultater da er relevant, modsat eksempelvis industribygninger, hvor de processer, der her foregår, vil være vidt forskellige og en sammenligning derfor ikke giver megen mening.

Sammenlignelighed vil en til en vis grad gælde også de sidste fire kategorier, E, F, G og H. Men nogle folkeskoler danner ramme om en række aktiviteter udenfor skoletid, andre ikke, ligesom også kontorbygninger vil repræsentere forskellige brugsintervaller. I alle tilfælde vil en sammenligning af miljøpåvirkning ikke bare pr m2, men også pr person her være relevant og påkrævet.

Hvad angår de 7 første grupper, vil varmeforbruget erfaringsmæssigt udgøre en stor del af energiforbruget, mens det for kontorbygningers vedkommende snarere er el-forbruget der tynger.

Problemet er så at finde de mest miljørigtige bygninger. Her vil energiforbruget, og ofte varmeforbruget være et centralt parameter. Der eksisterer ingen samlet national registrering af mindre bygningers energiforbrug. Men for bygninger over 1500 m2 skal der indrapporteres energiforbrug til ELO – Energiledelsesordningen (etableret af Energistyrelsen), hvis sekretariat er placeret på Teknologisk Institut i Taastrup. På hjemmesiden www.energiledelsesordningen.dk kan findes en række nyttige oplysninger, bl.a. nøgletal for bygninger, hvoraf varme-, el- og vandforbrug samt co2-udledning for grupper af bygninger fremgår.

VIBE-projektets 8 bygningskategorier er i den forbindelse blevet justeret, så de svarer specifikt til nogle af ELO-ordningens kategorier.

VIBE-projektet har modtaget stor hjælp fra ELO-sekretariatet til fremfinding af de mest energioptimale enkeltbyggerier. Da ELO-tallene som udgangspunkt er anonymiserede og de indrapporterede tal fortrolige, har ELO i en række tilfælde skriftligt adspurgt de respektive ejere af bygninger med lavt varmeforbrug, om de vil indgå i VIBE-projektets undersøgelse. Desværre har tilbagemeldingerne fra bygningsejerne været få og spredte.

Selv om det således ikke har været muligt ad denne vej at få identificeret og sat navn på de mest energioptimale bygninger indenfor de ønskede kategorier, har ELOs udtræk af anonyme tal dog givet et interessant resultat:

Der findes naturligvis bygninger over 1500 m2, der ligger et godt stykke under gennemsnittet for energiforbrug. Der findes også bygninger, der ligger lidt under de aktuelle krav i det nyeste bygningsreglement. Men der findes ikke bygninger over 1500 m2, der ligger markant – f.eks. 40 % - under kravene i det nyeste bygningsreglement, og dermed kan præsenteres som særligt gode eksempler til efterfølgelse, hvilket er VIBE-projektets idé. Sagt på en anden måde lader det til, at lovgivningens krav er styrende for bygningers energibehov, og at kun få bygninger i begrænset omfang er bygget og bruges mere energiøkonomisk, end loven kræver.

For bygninger under 1500 m2 findes der bygninger, bl.a. enfamiliehuse med et meget lavt varmeforbrug. Men sådanne enfamiliehuse er typisk opvarmede via bygningsintegrerede varmekilder, f.eks. brændeovne, hvor forbruget kan være vanskeligt at opgøre præcist. Dog bør det naturligvis forsøges, og en del af disse huse, vil kunne findes i Dansk Center for Byøkologis database www.danskbyokologi.dk. Men ikke alle. Basen har nemlig primært optaget bygninger i kraft af tilstedeværelsen af 'økologiske elementer' som eksempelvis solfangere eller masseovne, og ikke i kraft af bygningens faktisk målte miljømæssige ydeevne. Og en god energiøkonomi er ikke nødvendigvis knyttet til synlige eller markante 'økologiske' tilføjelser, men kan være indbygget i den gode, energibevidste, men måske lavmælte arkitektur. Måske findes der i Danmark bygninger med meget fine miljøresultater, der aldrig er kommet til offentlighedens kendskab, fordi de miljømæssige virkemidler ikke har kunnet aftvinge mediernes interesse eller fordi bygningsejeren har foretrukket ubemærkethed, f.eks. i forbindelse med privatboligen.

Hertil er VIBE-projektet nået.

I arbejdet videre frem bør projektet forholde sig til det kommende Bygningsreglement 2005 og implementeringen af EU's Energiydelsesdirektiv, samt de hertil knyttede initiativer, bl.a. Byggesektorens udspil til Energieffektivisering af bygningsbestanden.

Fra offentligt hold kan man efterlyse en central registrering også af mindre bygninger, samt midler til udvikling af miljøvurderingsværktøjer, bl.a. udvikling af en brugervenlig udgave af BEAT-programmet, samt enkle metoder til vurdering af henholdsvis indeklima og arkitektonisk kvalitet. 

Til sidst skal rettes en tak til

VIBE-projektets styregruppe:
Klaus Hansen, SBI.
Claus Pilvang, NIRAS.
Lars Kvist, ARKITEMA.
Rie Øhlenschlæger, DCB
Anders Pedersen, DCB.

ELO-sekretariatet:
Preben Buhl, sekretær for registreringsudvalget.
Kai Borggreen, sekretariatsleder.
Claus Hvenegaard. 

I øvrigt tak til alle der har bidraget med oplysninger, kommentarer og kritik.

Arkitekt maa phd Michael Lauring.
29. oktober 2004.

[1] Politikens nudansk ordbog med etymologi. Bind 2. Politikens Forlag. København, 2000.