Her er du > Forside > Om byøkologi > Byøkologiske temaer > Lokal Agenda 21 > Lovgivning     Siden er opdateret:
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 

Lovgivning

Planloven
Den danske Lov om planlægning (Planloven) vedrører som det vigtigste anvendelsen af arealer og giver de offentlige myndigheder en række alternativer til regulering af arealanvendelsen. I loven fremgår principperne for planlægningsprocesserne fra nationalt til lokalt niveau.
Planloven kan i sin helhed læses her.

 

Bæredygtighedsbegrebet er nævnt i formålsparagraffen (§ 1), hvilket blandt andet har betydning for lokal Agenda 21 arbejdet i planlægningen.

Kapitel 6a Lokal Agenda 21
I Planloven blev der i foråret 2000 indskrevet, at kommuner og amter inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode skal offentliggøre en redegørelse for en lokal Agenda 21 strategi. Miljøministeren skal ligeledes hvert 4. år lave en redegørelse for det lokale Agenda 21 arbejde i kommuner og amter. Dette står skrevet i kapitel 6a i Planloven, som ses nedenfor:

§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1) Mindskelse af miljøbelastningen,

2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3) fremme af biologisk mangfoldighed,

4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til miljø- og energiministeren.

§ 33 b. Miljø- og energiministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

Vejledning om lokal Agenda 21
Landsplanafdelingen under Miljøministeriet udgav i marts 2000 en vejledning om lokal Agenda 21: Strategi for lokal Agenda 21 - en vejledning. Vejledningen indeholder inspiration til, hvordan det kommende lokal Agenda 21 arbejde kan gribes an. Vejledningen henvender sig både til politikere, ledelse og faglige medarbejdere. Vejledningen skal ikke opfattes som den endegyldige opskrift, men som et hjælpeværktøj, da det er frivilligt for amterne og kommunerne, hvilke konkrete initiativer, de vil sætte i gang for at medvirke til en bæredygtig udvikling på lokalt plan. 

Link:
Introduktion til Planloven kan læses her.

Vejledning om Planloven kan læses her.

Der findes en helt ny kommenteret udgave af Planloven:
Boeck A. B., 2002, ”Lov om Planlægning med kommentarer”, 2. udgave - Kbh., Jurist- og økonomforbundets Forlag