Hovedessensen fra de 40 kapitler
1. Del: Sociale og økonomiske dimensioner 1. Agenda 21 - en handlingsplan
Agenda 21 beskæftiger sig både med nutidens og fremtidens problemer. Bæredygtig udvikling er primært regeringers ansvar, men det er vigtigt at befolkningen indrages mest muligt. Penge til de internationale institutioner (GEF m.m.) er nødvendige.
2. Internationalt samarbejde
Den internationale handel skal indrettes, så den fremmer den bedst mulige fordeling af den globale produktion under hensyntagen til miljøet. I-landenes markeder skal åbnes for u-landenes produkter.
3. Bekæmpelse af fattigdom
Fattigdomsproblemerne kan ikke løses af de enkelte lande, men er et fælles ansvar for alle lande. Fattige skal hjælpes til at kunne forsørge sig selv på en bæredygtig måde.
4. Ændring af forbrugsmønstre
I-landenes ikke bæredygtige produktions- og forbrugsmønster skal ændres, så det harmonerer med jordens bæreevne. Økonomisk vækst skal afkobles fra tilsvarende vækst i miljøbelastningen. 5. Bæredygtig befolkningsudvikling
Udviklingsstrategier skal beskæftige sig med kombinationen af befolkningstilvækst, økosystemernes sundhed, teknologi og adgang til ressourcer. Landene må kende den befolkningsstørrelse, de kan rumme.
6. Forbedring af sundhed
En god sundhedstilstand afhænger af social, økonomisk og åndelig udvikling og af et sundt miljø. Vi skal passe på både menneskers og miljøets sundhed.
7. Bæredygtige bosætningsmønstre
Alle lande skal have bedre/mere bæredygtig byplanlægning. Den offentlige transport skal favoriseres. Fattige, hjemløse og arbejdsløse bør få adgang til jord, kredit og billige byggematerialer.
8. Beslutninger om bæredygtig udvikling
Det er nødvendigt at forstå sammenhængene mellem miljø og udvikling. Regeringer bør skabe bæredygtige udviklingsstrategier, der integrerer social- og miljøpolitik i alle ministerier på alle niveauer.
2. Del: Beskyttelse og forvaltning af ressourcer
9. Beskyttelse af atmosfæren
Regeringer bør sikre, at eksisterende kraftværker udnyttes bedre, og der forskes mere i vedvarende energikilder som sol og vind. Det er nødvendigt med et internationalt samarbejde på dette område.
10. Bæredygtig udnyttelse af jorden
Jorden skal bruges på en måde, der vil give de største muligheder for en bæredygtig udvikling. Konflikter skal minimeres og social og økonomisk udvikling skal knyttes sammen med beskyttelse af miljøet.
11. Kampen mod skovrydning
Regeringer skal skabe internationale handlingsprogrammer for bæredygtig skovdrift. Det er bl.a. nødvendigt med bedre overvågning af skovene, bedre skovningsudstyr og en regeringspolitik, som støtter den bedste udnyttelse af træer og skovprodukter.
12. Kampen mod ørkenspredning og tørke
Der er behov for internationale antiørkenspredningsprogrammer. Regeringer bør vedtage planer for bæredygtig brug af arealer og vandressourcer samt fremskynde beplantningsprogrammer.
13. Bæredygtig udvikling i bjergområder
Bjergområdernes skæbne har betydning for halvdelen af verdens befolkning. Der er behov for en øjeblikkelig indsats for at få en fornuftig forvaltning af bjergenes ressourcer og for at få en økonomisk udvikling for befolkningen.
14. Bæredygtigt landbrug og udvikling i landdistrikter
Verdens muligheder for på lang sigt at imødekomme den øgede efterspørgsel efter fødevarer er usikker. Bæredygtigt landbrug vil kræve store ændringer i landbrugs-, miljø og økonomisk politik i alle lande såvel som på det internationale plan.
15. Bevarelse af den biologiske mangfoldighed
Biologiske ressourcer giver os mad og klæder, giver os husly, medicin og næring. Der er behov for øjeblikkeligt og beslutsomt at gribe ind for at bevare gener, arter og økosystemer.
16. Forvaltning af bioteknologi
Bioteknologi giver nye muligheder for globalt partnerskab mellem i- og u-lande, og vil give et væsentligt bidrag til bl.a. bedre sundhed, øget fødevareproduktion, mere effektive industriprocesser og vandrensning.
17. Beskyttelse og forvaltning af havene
Omkring 70% af forureningen af havene stammer fra kilder fra land. Det er nødvendigt at imødegå og forhindre yderligere nedbrydning af det marine miljø og reducere risikoen for langsigtede og uoprettelige skader af havene. 18. Beskyttelse og forvaltning af ferskvand
I u-landene mangler 1 ud af 3 personer rent drikkevand og sanitære installationer. Der må findes metoder til at forsyne alle jordens indbyggere med rent vand, og menneskelige aktiviteter må tilpasses naturens begrænsninger.
19. Mere sikker brug af giftige kemikalier
Kemikalier bruges over hele verden og er nødvendige for at imødekomme sociale og økonomiske mål, men der må gøres mere for at reducere deres virkning på sundhed og miljø.
20. Forvaltning af farligt affald
En stadig mængde farligt affald påvirker sundhed og miljø. Alle nationale miljøbeskyttelsesplaner bør indeholde mål for reduktion af farligt affald. Der er behov for programmer, der kan kortlægge affaldet og minimere virkninger og håndtere affaldet sikkert.
21. Forvaltning af fast affald og spildevand
Hvert år dør 5,2 mill. børn af sygdomme, der skyldes forkert håndtering af fast affald og spildevand. Den bedste måde at klare affaldsproblemer på er ved at undgå at producere affald. Nationale planer for affaldsreduktion er nødvendige.
22. Forvaltning af radioaktivt affald
Når man tager den potentielle risiko i betragtning, er det vigtigt med en fornuftig håndtering af radioaktivt affald herunder også minimering af transport og slutdeponering.
3. Del: Styrkelse af større gruppers rolle
23. Forord til styrkelse af større gruppers rolle
Regeringerne er enige om mange af målene i Agenda 21, men det kræver forpligtigelse og ægte engagement fra alle grupper i samfundet at gøre disse mål til virkelighed. Enkeltpersoner, grupper og organisationer skal have kendskab til og deltage i beslutninger om miljø og udvikling.
24. Kvinders rolle i bæredygtig udvikling
Kvinder har væsentligt kendskab til og erfaring i at forvalte og bevare naturressourcer. Landene skal øge andelen af kvindelige beslutningstagere, planlæggere, beslutningstagere, ledere, rådgivere og undervisere i udviklingsmæssige og miljømæssige emner.
25. Børn og unges rolle i bæredygtig udvikling
Børn og unge udgør næsten 1/3 af jordens befolkning, og de har brug for at være medbestemmende om deres egen fremtid. Udviklingsplaner bør sikre unge mennesker en sikker fremtid.
26. Styrkelse af oprindelige folks rolle
Oprindelige folk er afhængige af fornyelige ressourcer og økosystemer for at bevare deres velfærd. Regeringer og organisationer skal anerkende de værdier og den traditionelle rigdom og forvaltningspraksis, som de oprindelige folk bruger til at forvalte deres miljø og bruge dette kendskab på andre områder, hvor der sker udvikling.
27. Samarbejde med NGO´er
NGO´er spiller en vigtig rolle i udformningen og gennemførelsen af demokratiske principper. Både FN-systemet og de enkelte regeringer bør invitere NGO´er til at deltage i beslutninger om bæredygtig udvikling.
28. Lokale myndigheder
Mange af de problemer og løsninger der er nævnt i Agenda 21, har deres rødder i lokale aktiviteter. Derfor spiller lokale myndigheder en central rolle i at gennemføre bæredygtig udvikling. I 1996 bør alle lokale myndigheder have udviklet en Lokal Agenda 21.
29. Arbejdere og Fagforeninger
Arbejdere vil være blandt dem, der påvirkes mest at de ændringer, som kræves for at opnå bæredygtig udvikling. Regeringer og erhvervsliv bør fremme arbejdernes og fagforeningernes aktive og oplyste deltagelse i udformning og gennemførelse af miljø- og udviklingsstrategier både nationalt og internationalt.
30. Handel og industri
Ansvarlig driftsledelse kan spille en stor rolle ved at forbedre effektiviteten i ressourceforbruget, minimere affaldet og beskytte menneskelig sundhed og miljøkvalitet. Erhvervslivet bør årligt rapportere om deres miljøforhold og deres brug af energi og naturressourcer. 31. Videnskabsmænd og teknikere
Det er vigtigt, at alle fra politikere til den brede offentlighed forstår, den vigtige rolle videnskabsmænd og teknikere spiller med hensyn til beskyttelse af miljøet og menneskelig udvikling. Der er behov for en bedre kommunikation, så beslutningstagere får den bedste viden, så de kan vedtage strategier for bæredygtig udvikling.
32. Styrkelse af landmændenes rolle
Landbrug optager 1/3 af jordens overflade og er den centrale aktivitet for en stor del af verdens befolkning. Der er en stigende bekymring for bæredygtigheden af landbrugssystemer. Regeringer bør i samarbejde med nationale og internationale forskningscentre og NGO´er udvikle miljømæssigt fornuftige landbrugspraksis og teknologi.
4. Del: Midler til virkeliggørelse
33. Finansiering af bæredygtig udvikling
Der er brug for meget store investeringer for at gennemføre de store bæredygtige udviklingsprogrammer i Agenda 21. Men alle lande og fremtidige generationer vil have en fælles interesse i at stille de fornødne ressourcer til rådighed for u-landene. Omkostningerne ved ikke at gøre noget vil sandsynligvis rigeligt opveje de finansielle omkostninger ved gennemførelsen af Agenda 21.
34. Overførsel af teknologi
For at udvikle sig bæredygtigt har alle lande brug for adgang til uddannelse i og brugen af teknologier, som er renere og som spilder færre ressourcer. Det er specielt vigtigt, at u-landene får adgang til disse. Regeringer og internationale organisationer bør støtte overførsel af miljømæssigt sunde teknologier til u-landene.
35. Viden og bæredygtig udvikling
Det globale miljø ændres hurtigere end på noget tidligere tidspunkt. Der kan forventes større overraskelser inden for det næste århundrede. Videnskabsmænds viden om klimaændringer, øget forbrug af ressourcer, befolkningsudvikling og nedbrydning af miljøet bør bruges til at skabe langsigtede strategier for bæredygtig udvikling.
36. Uddannelse og offentlig bevidstgørelse
Mange mennesker forstår ikke de tætte bånd mellem menneskets aktiviteter og miljøet, fordi de har en upræcis eller utilstrækkelig viden. Uddannelse i miljø og udvikling bør gøres tilgængelig for folk i alle lande.
37. Grundlaget for bæredygtig udvikling
Et lands evne til at udvikle sig mere bæredygtigt afhænger af evnen hos dets folk og institutioner til at forstå de indviklede miljø- og udviklingsspørgsmål, så de kan vælge den rigtige udvikling. Regeringer bør bruge bred offentlig konsultation for at beslutte, hvilke forbedringer i vidensgrundlaget folk behøver for at gennemføre deres nationale udgaver af bæredygtig udvikling.
38. Organisering af bæredygtig udvikling
FN har et stort ansvar for at følge op på anbefalingerne fra Rio. FN bør overveje en særlig samling senest i 1997 for at vurdere fremskridt i gennemførelsen af Agenda 21.
39. International lovgivning
International lovgivning om bæredygtig udvikling bør udformes på en måde, som tager hensyn til den følsomme balance mellem behovet for udvikling og behovet for miljøbeskyttelse. Det er vigtigt, at alle lande deltager i udviklingen af traktater om bæredygtig udvikling. Nuværende internationale miljølove bør revideres og udformes, så de bliver mere effektive. 40. Information til beslutningstagere
Mange folk har svært ved at finde den information, de behøver, når de behøver den. Landene og internationale organisationer bør skaffe de nødvendige data om miljø, ressourcer og udvikling for at forvalte bæredygtig udvikling for folk på alle niveauer og på en måde, som er forståelig.
Forfatter:
Dansk Center for Byøkologi
Primær kilde:
Agenda 21 - en dagsorden for bæredygtig udvikling: Michael Keating, Mellemfolkeligt Samvirke 1998
Øvrig litteratur:
Agenda 21 - The United Nations Programe of Action from Rio: Fås fra UN Publications, Sales Section, Room DC2-0008553, United Nations New York, NY 10017, USA.
SOS rednings aktion jorden: Skafte, Ulrik T. m.fl., Høst & Søn og Mellemfolkeligt Samvirke, 1994
Relevante link:
Agenda 21 an overview: www.iol.ie/~isp/agenda21/agenda21.htm#Overview
FN´s side om Rio og Agenda 21 dokumentet: www.un.org/esa/sustdev/agenda21text.htm
|
