Miljø og Energiministeriets Lokal Agenda 12 database indeholder en stor samling af lokal Agenda 21 projekter og er tilgængelig for alle. Dansk Center for Byøkologi har udviklet databasen og står for den løbende vedligeholdelse. Nye lokal Agenda 21 projekter indsamles fra avisartikler og indtastes i databasen. Databasen er et uundværligt redskab for alle, der interesserer sig for lokal Agenda 21.
Databasen anviser gode eksempler på lokalt Agenda 21 arbejde. Eksemplerne spænder fra byggeri over naturbeskyttelse til socialt bæredygtige initiativer. Til hvert af de godt 500 eksempler hører en kortfattet beskrivelse af projektet. Til eksemplerne er knyttet adresser og telefonnumre på de personer eller virksomheder, som har planlagt og udført den givne aktivitet.
Du kan også selv indberette Agenda 21 aktiviteter on-line. Når du har indsendt dit/jeres eksempel vil en redaktør gennemgå projektet og sikre, at det præsenteres med de rigtige søgeord.
Databasen findes på Miljø og Energiministeriets Agenda 21 hjemmeside. På hjemmesiden kan du foruden at få adgang til den lokale Agenda 21 database også danne dig et overblik over nyheder og status for Agenda 21 arbejde i Danmark generelt. Hjemmesiden har også basisoplysninger om baggrunden for den lokale Agenda 21 indsats. Derudover kan de nyhedsbreve, der udgives som led i lokal Agenda 21-kampagnen, læses på hjemmesiden.
Kontaktperson:
Konsulent for forbrug og adfærd Søren Nyskov Miljøkoordinator snyskov@dcue.dk Tlf. 89 40 58 89 |