Bæredygtighed i lokalplaner

Hvilke muligheder har man for at stille krav om bæredygtigt byggeri i nye lokalplaner? Hvilke muligheder har kommunen for at stille yderligere krav fx i fht. materialevalg og energieffektivitet end det, der allerede ligger i lovgivningen? Kan man stille krav om solceller, bæredygtige materiale, regnvandsopsamling til toiletskyl osv osv. Hvis man kan stille sådanne krav: Hvilke er så de mest essentielle i forhold til at gøre byggeriet så bæredygtigt som overhovedet muligt? 

Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed

Bæredygtige byer og bygninger er et stort emne at redegøre for kort, men overordnet gælder at bæredygtighed står på tre ben: Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

I en lokalplan kan man ikke direkte sikre at en bebyggelse eller bygning opføres bæredygtigt, men der er et par værktøjer som kan tages i anvendelse. Hvis en kommune ejer det jordstykke, som skal udvikles, kan man derudover fastsætte krav i form af servitutter om bæredygtighedstiltag, som ikke kan reguleres igennem lokalplan og bygningsreglement.

Lokalplanens formål

Lokalplaner skal udarbejdes i henhold til reglerne i lov om planlægning. I lokalplanens formål skal den planlægningsmæssige begrundelse fastlægges. Det kan eksempelvis være varetagelse af klimatilpasning.

Klima

Klimatilpasning er et af de tiltag som lokalplanen kan regulere. Lokalplanen kan stille krav om installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Der kan også stilles krav om, at regn- og spildevand skal separeres, og at regnvand skal forsinkes eller nedsives inden for lokalplanens område. Her er det vigtigt, at kommunens Spildevandsplan og lokalplan spiller sammen. Fx kan nedsivning blive nødvendig, hvis den tilladte afledningskoefficient til det almene kloaknet er lavere end det regnvand, som skal afledes. 

Støj

Støj er et miljøproblem som ofte er en udfordring at håndtere. Med planloven i hånden kan man stille krav om, at de vejledende støjgrænser skal overholdes eller man kan skærpe kravene. Man bør også i en lokalplan tydeliggøre, hvilke virkemidler som vil blive taget i anvendelse så støjkravene kan overholdes. Det gælder både støj fra veje og støj fra virksomheder, herunder fx butikker eller produktionserhverv. Nogle kommuner udlægger stilleområder. Det kunne måske være en mulighed, når nye byområder skal planlægges.

Biodiversitet

Mange kommuner fastlægger krav om plantevalg mv. i lokalplaner. På den måde kan man sikre en høj grad af biodiversitet og dermed et mikroklima, som vil tiltrække fugle og insekter. Men det kræver, at der udarbejdes en landskabsplan som er mere detaljeret end det ofte er tilfældet i lokalplaner, hvis man vil sikre biodiversiteten. Det er desværre ikke muligt i lokalplaner at stille krav om en vis biofaktor, som man kan i andre lande. Det har Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger foreslået i forbindelse med den seneste planlovsrevision, men det kom desværre ikke med i loven.

Kulturhistorie

Det er også bæredygtighed at sikre vores kulturarv og særligt at synliggøre den gennem fortællinger om de særlige spor, som ligger spredt i landskabet og som ofte vil kunne indgå som en kvalitet i udvikling af et nyt byområde.

Natur og grønne træk

I lokalplaner kan man regulere ubebyggede arealer. Der kan fastsættes krav til terrænregulering, som bl.a. sikrer, at der ikke flyttes jord uden for lokalplanens område. Man kan fastsætte krav til grønne områders udformning og pleje, og hvis der er bevaringsværdige træer eller grønne træk kan de ”beskyttes” i lokalplanen.

Affald

Vi producerer meget affald og det er derfor vigtigt, at man ved planlægning af nye byområder forbereder sig på stigende krav til sortering af affald. I byområder kan man etablere lokale genbrugsstationer, hvor man muliggør at kvalitetsaffald kan benyttes af andre beboere. Man kan også etablere kompostanlæg. Men disse ting kan ikke direkte reguleres i en lokalplan.

Forsyning

En lokalplan stiller krav til forsyning (el, vand og varme), men ofte alene i form af henvisninger til gældende sektorplaner på området. I lokalplaner kan der fastsættes krav til placering og udformning af solceller ol., men man kan ikke i en lokalplan kræve, at der etableres solceller el.lign. i et område.

Se mere om solceller HER

Materialer

Der kan stilles krav om tagmaterialer, som er miljøvenlige dvs. enten grønne tage, som kan optage og fordampe regnvand, eller tagmaterialer som ikke forurener, hvis der skal ske nedsivning af regnvand.

Der kan også stilles krav om andre materialer som er miljømæssigt forsvarlige, men det bliver mest i form af hensigtserklæringer, da man ikke i en lokalplan må fastsætte krav om særlige fabrikater ol.

Det er desværre ikke muligt længere at stille krav om lavenergibyggeri. Det er muligt, at en bygherre slev beslutter, at det skal være lavenergibyggeri, eller hvis kommunen sælger jorden kan det være et vilkår ved salg (servitut).

Se mere om bæredygtige facader og tag HER

Bebyggelsens placering

På helhedsplanniveau er bebyggelsens placering nok det vigtigste. Det bør sikres, at bygningerne er orienteret, således at solorientering (lys og varme) bliver optimal.

Grundejerforening

Drift af et område er afgørende hvis intentionerne i en plan skal virkeliggøres i praksis også efter at området er anlagt. Det er fx vigtigt, hvis der er etableret fælles klimaløsninger eller hvis der er særlige krav til biodiversitet el.lign.

Trafik

I en lokalplan kan der fastlægges krav til placering og udformning af veje, stier og parkeringspladser til biler og cykler. Hvis man ønsker at fremme bæredygtige transportformer kan man sikre gode stiforbindelser og gode muligheder for cykelparkering ved boliger og de besøgsmål, som er i området. Der kan også sikres parkeringspladser til el-biler og delebiler (kan dog ikke sikres med lokalplan) og god adgang til kollektiv trafik. Et nyt byområde bør planlægges med god tilgængelighed til kollektiv trafik og gode cykelforbindelser. Man kan endvidere have fokus på at de belægninger som anvendes på veje og stier er miljømæssigt fornuftige.

Varierede boligformer

En lokalplan kan ikke regulere ejerformer, men boligtypen kan reguleres (åben lav, tæt lav, etagebolig) og derudover er der i planloven mulighed for at fastsætte krav om at 25% skal være almene boliger. Dette krav skal fastsættes i lokalplanerne. Herved kan det muliggøres at et område får en varieret beboersammensætning, hvilket er en del af den sociale bæredygtighed.

Anvendelser

I lokalplanen kan fastsættes krav til forskellige anvendelser. Hvis et nyt byområde skal være bæredygtigt bør det vurderes, hvilke andre funktioner end bolig, der bør være i området. Det kan fx være butikker til lokalområdets forsyning, fælleshus, kontorerhverv el.lign.

Hvad er vigtigst?

Som det fremgår af ovenstående er der meget få bæredygtigheds krav, som direkte kan fastsættes i en lokalplan. Derfor er det vigtigt, at tage de ting med som lovligt er muligt, men det vigtigste er selve tilgangen til planen: at der er et bæredygtigt helhedssyn, og at det sikres, at det bliver fulgt op ved realisering af planen og ved den efterfølgende drift.

Endelig skal man være opmærksom på, at det ofte er i dialogen mellem bygherre og myndighed, at man i praksis opnår de bedste og mest holdbare bæredygtighedstiltag.