© Andelssamfundet Hjortshøj
BO SMÅT – BO GODT
08. SEPTEMBER 2024 – KL. 10.00-17.30
ANDELSSAMFUNDET HJORTSHØJ
8530 HJORTSHØJ
Er du nysgerrig på små boformer og fællesskab?
I samarbejde med Arkitektskolen Aarhus giver FBBB dig nu en unik chance for at udforske mulighederne for at omdanne et 1.500m² område til 10-12 små boliger ved Andelssamfundet Hjortshøj. Gennem oplæg og workshops får du indblik i, hvordan vi kan designe småhuse og fællesområder, som fremmer samvær for unge og studerende. Med et specifikt site kan du være med til at forme et potentielt fællesskab af småhuse, hvor der skal udtænkes og diskuteres fællesområder, energi-fællesskab og småhuse med gennemtænkte kvadratmeter. Det hele foregår ved Andelssamfundet Hjortshøj, som er et social-økologisk lokalsamfund, hvor man sammen afprøver nye miljømæssige tiltag og sociale fællesskabsformer med huse, der repræsenterer mange slags eksperimenter inden for bæredygtigt byggeri.
Vi mødes kl. 10.00 ved det store fælleshus. Dagen starter med en introduktion til FBBB’s arbejde med bæredygtig udvikling efterfulgt af en rundvisning og oplæg af arkitekterne David Westervik og William Reeve, der præsenterer deres arbejde med Tiny Houses og samfundsskabelse. Efter frokost, som er inkluderet, vil du deltage i to workshops, hvor vi drøfter stedet og den bredere sammenhæng og selve de små huse.
Tag dine venner med og vær med til at forme et potentielt fremtidigt tiny house kollektiv!
Tilmelding
Vi glæder os til at se dig!
– Afholdes med støtte fra Miljø- og Energifonden