Tværfaglig konference om fremtidens byggeri

 

Hvis du kun skal til én konference til efteråret, så skal det være 7PHN Bæredygtige Byer og Bygninger i København. Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger er også en del af konferencen og afholder på selve dagen arrangementet: “Centralisering eller revitalisering?” d. 20. august.

7PHN spænder i skala fra byggepladsen op til vækstparadigmet og kombinerer
det videnskabelige format med indlæg fra praksis for at forene det bedste fra begge verdener.

Kommende formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, åbner konferencen, efterfulgt af den østrigske arkitekt og professor Walter Unterrainer, Civilingeniør og professor Kristian Hertz fra DTU og den britiske ingeniør Nick Grant, Elemental Solutions.

Walter Unterrainer er en østrigsk arkitekt og professor ved Arkitektskolen Aarhus, som personificerer konferencens spændvidde fra konkret viden om detaljen til det store perspektiv på bæredygtige samfund.

Den britiske ingeniør Nick Grant har prøvet alt fra økobyggeri til passivhuse og fortæller både om den rejse og om “the performance gap” mellem de fine mål og den barske virkelighed.

Civilingeniør og DTU Byg-professor Kristian Hertz viser, at man godt kan gennembryde silovæggene mellem forskning og praksis. Hans superlette konstruktioner sparer energi til fremstilling, overholder skrappe brand- og lydkrav og giver større frihed i udformningen. Uofficiel verdensmester i cleantech ved ”Cleantech Open Global Ideas Competition 2010”

Udover at præsentere et massivt opbud af konkrete målinger og erfaringer fra energieffektive renoveringer og nybyggerier i de nordiske lande, sætter konferencen også fokus på de vanskelige agendaer gennem en række workshops. Konferencens tætpakkede program omfatter i alt ca. 80 bidrag i fire parallelle spor. Se det opdaterede program. 

Konferencen løber af stablen 20.-21. august 2015 i Bella Center. Både bygherrer, arkitekter, forskere, ingeniører, producenter og entreprenører deltager traditionelt på konferencen, som er den eneste anerkendte, videnskabelige konference om bæredygtigt byggeri, der jævnligt besøger Danmark. Der forventes 500 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. 

7PHN arrangeres af Kunstakademiets Arkitektskole (KADK), DTU Byg og Passivhus.dk i tværfagligt samarbejde med Arkitektforeningen, IDA Bygningsfysik, Innobyg, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, BYG-ERFA, Byens Netværk og VedvarendeEnergi.

Er du medlem af FBBB, så kan d få 10 % rabat! Skriv til info@fbbb.dk, så får du som medlem tilsendt et særligt link og en rabatkode.

Bliv medlem af Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger