Billede af Arkitektfirmaet Bo Christensen

BÆREDYGTIGHED I DEN KOMMUNALE PRAKSIS
ERFARINGSUDVEKSLING OG UDVIKLING

D. 24. marts 2022, kl. 10-16
Exners Plads 7 (den nye arkitektskole)
8000 Aarhus

Målgruppe: kommunalt ansatte der arbejder strategisk med bæredygtighed.

Inspireret af arkitektforeningens netværksgrupper for kommuner inviterede Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger til dette netværksmøde, hvor udfordringer og erfaringer med implementering af bæredygtighed i den kommunale praksis blev udvekslet og diskuteret frit blandt kommunale medarbejdere på tværs af faggrupper. Det stigende fokus på og håndfaste krav om CO2-reduktion i kommunerne som følge af blandt andet DK2020 skaber helt nye udfordringer og stiller helt andre krav til både den kommunale organisation, men også til borgere og interessenter. De erfaringer og udfordringer skal deles tværkommunalt, så vi får de bedste løsninger på komplicerede og næsten aldrig entydige problematikker landet over.

På dagen blev to temaer belyst og diskuteret:

1. Intern organisering
2. Partnere og interessenter

INTERN ORGANISERING
Det første tema belyser, hvordan man i forskellige kommuner organiserer sig i forhold til det strategiske arbejde med bæredygtighed. Hvordan skaber man de bedste betingelser i den kommunale praksis for samspillet imellem den politiske prioritering og klimamålsætningerne, og hvad er udfordringerne i det samspil? Desuden debatteres det hvilke målsætninger, der opstilles for arbejdet. De flertydige men også bredt appellerende verdensmål er måske nemmere at kommunikere overfor borgere og politikere, mens det håndfaste krav om CO²-reduktion formentlig er nemmere at forstå og arbejde med som kommunalt ansat. 

PARTNERE OG INTERESSENTER
Det leder naturligt videre til det andet tema, der belyser hvordan man for eksempel får indarbejdet de bæredygtige prinicipper i kommunale udbud på trods af manglende lovhjemmel? Hvordan kombinerer man markedsrealisme og bæredygtighed i samspillet med entreprenører og developere? Desuden diskuteres og belyses samspillet imellem kommuner og borgere om den bæredygtige udvikling som fælles projekt.

Begge temaer indledtes med oplæg, der lagde op til debat i grupper. Disse ledte videre op til en opsamlende debat i plenum. Fokus var altså på erfaringsudvekslingen og diskussionerne imellem de deltagende kommunale medarbejdere på tværs af faggrupper og fra forskellige kommuner. På dagen blev det iøvrigt drøftet, hvorvidt flere netværksmøder med andre temaer kunne have interesse for målgruppen. Det var der i forsamlingen bred enighed om.

Dagen blev arrangeret i samarbejde med DK2020 Midtjylland og Aarhus Kommune. DK2020 er et partnerskab mellem kommuner, region, Realdania og Concito, hvor 96 af landets kommuner pt. arbejder med udvikling af ambitiøse klimahandlingsplaner og følger ensartede principper og målemetoder med et tværkommunalt og nationalt perspektiv.

OPSAMLING PÅ GRUPPEDISKUSSIONER

INTERN ORGANISERING
Kommunerne er præget af silotænkning og manglende tværfaglighed, selvom vi har de mange målsætninger Vi har brug for fælles overblik, videndeling, tværorganisatorisk og tværfagligt samarbejde, og der skal være nogle, der er udpeget til at holde os fast på målene. Ledelsesmæssigt ansvar er afgørende. Vi skal definere, hvad bæredygtighed er i vores lokale kontekst. Begreberne bæredygtighed og klima skaber usikkerhed. Vi har brug for en digital platform, som alle kommuner kan tilgå, hvor vi kan dele viden, målsætninger og metoder. Der er behov for en målrettet inddragelse af embedsværket. Ligesom vi spørger: hvordan får vi borgerne med, så skal vi spørge: Hvordan får vi embedsmændene med.

SAMARBEJDE MED PARTNERE OG INTERESSENTER

Den fysiske planlægning
Vi har brug for en grøn planlov. I dag kan man kun pege en retning ud, men ikke stille konkrete krav i lokalplaner og kommuneplaner. Men vi skal ikke kun tænke på planloven, men også de mange andre love, som påvirker den fysiske planlægning, fx byggeloven.

• Vi har brug for en ensartet lovgivning på nationalt plan og EU-plan i forhold til organisering, udbud og planlægning.
• Vi skal sikre den rette detaljeringsgrad i lokalplaner: planerne må ikke være for detaljerede, for så bliver de indhentet af udviklingen.
• Vi skal tænke i helheder vs afgrænsede byområder.
• Vi skal værdisætte bæredygtigheden i nye projekter.

Fastholdelse af målene på tværs af det siddende byråd
Vi skal etablere visionære partnerskaber, der går på tværs af det siddende byråd. Men vi skal holde os for øje, at vi kan blive forpligtet på aftaler, som bliver forældede. Man kan ikke i dag indgå progressive aftaler, hvor man henviser til ”den nyeste norm”. Politiske aftaler bør være bundet op på aftaler med partnerne i kommunerne. Vi kan fastholde bæredygtighedsmålene ved at forankre dem i fagudvalg.

Energifællesskaber
Energifællesskaber giver mulighed for at bruge offentlige bygninger som energiproducerende anlæg. Kravet om selskabsdannelse for, at vi kan producere el, er en spændetrøje. Med et energifællesskab bliver opgaven nemmere at løfte. Med et energifællesskab kan vi gå ud og sige nogle ting, som vi som kommune ikke kan. Vi kan være mere udførende.

Inddragelse af borgerne
Hvordan får vi borgerne med? Vi skal gøre det konkret, dele erfaringer. Vi skal vise tillid, fx ved at etablere borgerpaneler eller et borgerting. Det skal være tydeligt for borgerne, hvor de har medbestemmelse, så det ikke bliver pseudodemokratiske processer. Vi skal også inddrage borgere og byudviklere uden lokalt ejerskab.

Materialebanker
De store bygherrer efterspørger materialebanker, som giver mulighed for at skalere genanvendelse af materialer i byggeriet. Spørgsmålet er hvem, der skal tage risikoen og ansvaret. Kan de være forankret i kommunerne, eller er det en statslig opgave?

Øvrige budskaber
Vi skal huske de 3 bundlinjer: social, klimamæssig og økonomisk bæredygtighed. 
Vi skal afprøve nye teknologier. Det er dyrt, men vi lærer af det. Der skal være villighed til eksperimenter.

En højere grad af politisk opbakning kunne sikres ved, at nye byråd formulerede kommuneplanen, i stedet for, som det er i dag, at de overtager den eksisterende kommuneplan, som er formuleret af andre politikere.

SKRIFTLIG OPSAMLING PÅ GRUPPEDISKUSSIONER SAMT NOTER FRA OPLÆG SOM PDF

PROGRAM OG SLIDES

10.00: Velkomst ved FBBB // SLIDES

TEMA 1: INTERN ORGANISERING PÅ TVÆRS AF SILOER OG POLITISK

10.15: Oplæg – Intern organisering i kommunerne i forhold til strategisk bæredygtighed // SLIDES
v/Mette Skovbjerg, teamleder i Kommunernes Landsforening, Center for Klima og Erhverv

10.45: Spørgsmål

TEMA 2: PARTNERE & INTERESSENTER

11:00: Oplæg – Forankring af den bæredygtige udvikling i Aarhus Kommune // SLIDES
v/Bente Lykke Sørensen, bystrategisk chef i Aarhus Kommune

11.45: Spørgsmål og diskussion

12.15: Frokost og netværk

13.00: Oplæg – samspillet imellem kommuner og borgere om den bæredygtige udvikling i kommunerne // SLIDES I // SLIDES II
v/Charlotte von Hessberg, Hvidovre Kommune & Stephan C. Krabsen, European Green Cities ApS

13.30: Gruppediskussion om TEMA 1 & TEMA 2

14:30: Opsamling og diskussion i plenum samt afsluttende drøftelse og interessetilkendegivelse ifht. flere lignende netværksmøder 

15:00: Rundvisning på Arkitektskolen

15:30: Rundvisning, Godsbanearealerne
v/Jens Ole Madsen, projektleder, Byggemodning og Bydesign, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

16:00: Tak for i dag