RUM FOR MENNESKER
Temadag om social bæredygtighed

Onsdag d. 12. september, 2018
NOR: nordic health house
Hejrevej 30, 3. sal

Social bæredygtighed nævnes ofte i sammenhæng med byer, byggeri og i renoveringsprojekter med fokus på boligsociale indsatser. Men hvad dækker begrebet over og hvordan anvendes det i praksis? Det blev indkredset af FBBB med denne temadag med en masse spændende oplægsholdere og produktiv debat.

Nedenfor kan du finde slides fra oplægsholderne, et oprids af resultaterne af debatterne og billeder.

Arbejdspørgsmålene for dagen var: Hvordan arbejder man bevidst med byens sociale og kulturelle kapital i projekter om midlertidighed og borgerinvolvering? Hvordan kan vi gøre en forskel i arbejdet med socialt udsatte, så det giver værdi for den enkelte? Endelig skal vi høre om konkrete projekter i kvarters-skala og i en stor boligbebyggelse, hvor social bæredygtighed er sat højt på dagsordenen. Indimellem er der afsat tid til at netværke.

Resultat af debat – hvad er social bæredygtighed og hvad virker i arbejdet med social bæredygtighed?

Bæredygtige sociale initiativer tager udgangspunkt i lokale behov og de mennesker, de handler om. De skaber sameksistens, tillid, tryghed og får folk til at mødes.

For at kortlægge disse behov er der ikke nogen nem vej. Man må ud på gaden og ud i byen for at møde ”de rigtige” (for eksempel socialt udsatte) og høre dem på deres præmisser, hvad de ønsker af deres by. Det kræver tid og involvering.

Maslows behovspyramide er en god indikator ifht. at prioritere indsatser. Til debatten blev udtrykket ”Ro på!” brugt for at forklare det faktum, at der for at ændre noget for socialt udsatte skal være ro på deres grundlæggende forudsætninger for at fungere i samfundet (økonomiske, sociale og sundhedsmæssige forhold).

Social bæredygtighed kræver desuden helhedstænkning af et væld af faktorer, der skal opfyldes for at få mennesker til at trives og mødes. Det handler om at skabe anledninger til at mødes. Det er et kompleks begreb, for det er også individuelt hvad der opleves som for eksempel trygt og utrygt. Borgerne skal også føle ejerskab til byrummet. Det får de igennem at kunne påvirke det og forandre det i fællesskab med andre.

Ifht. at ”måle” den sociale kapital kan man stille spørgsmålet: ”Tør du låne nøglen til din nabo?”

Slutteligt skal man huske på, at mennesker ikke vil designes.

Foto af CFBO: Godsbanen

SLIDES:

Effektmåling i socialøkonomisk arbejde
ved Margrethe Wivel, forstander, Settlementet

Hvad virker i boligsocialt arbejde?
ved Birgitte Mazanti, centerleder, Center For Boligsocial Udvikling

Social bæredygtighed i et teoretisk perspektiv
ved Stephan C. Krabsen, sekretariatsleder, FBBB

Midlertidighed og social kapital
ved Tina Vestermann Olsen, Urban Designer og projektleder, CFBO

Empowerment i praksis
ved Stephan C. Krabsen, administrerende direktør, Fællesskab

Borgerinddragelse ved renovering af boligbebyggelsen Bellahøj
ved Morten Ørsager, partner, Erik Arkitekter

Dyrkning og vedligehold af grønne fællesskaber i byen​
ved Mads Boserup Lauritsen, administrerende direktør, TagTomat

Social bæredygtig arkitektur – hvordan formgiver vi den?
ved Ofri Earon, arkitekt maa phd, Rambøll

Arrangeret i samarbejde med: