SAMMEN OM SAMFUNDET

19. juni 2026
Bryghuspladsen 8
København K

Siden februar 2025 har FBBB’s sekretariat haft til huse i BLOXHUB i det centrale København.

Dette levende klubhus fylder nu 10 år, og det fejres med et Folkemøde format med tre scener – og I er inviteret!

Mellem kl. 14:00 og 16:00 åbnes for en række samtaler, der hver især repræsenterer det brede netværk, BLOXHUB er blevet til over årene med emner som:

  • Tag fremtiden tilbage – slip din frygt og få det bedste ud af resten af dit liv
  • Er det bedre business at arbejde med naturen end imod den?
  • Er byggeriet i fare eller i flow?

Erfaringer og emner kan være forskellige for FBBB og BLOXHUB, men fælles er et brændende ønske om at påvirke byers udvikling for en grønnere og social bæredygtig fremtid. Det hele finder sted i den fredede Fæstningens Materialgård nænsomt restaureret af Varmings Tegnestue. Hvor portene tidligere var bevogtede af forsvaret, står de i dag åbne og leder ind til en lille grøn oase og et nutidigt kontormiljø, der fastholder de oprindelige bygningers karakter og egenart.

Fra kl. 16:00 er der networking og sommerfest under åben himmel på en dag, hvor sommervejr og høj sol er bestilt.

Dyk ned i det fulde program hér.